23. september 2020
Det nye Sundt Seniorliv-hold starter tirsdag den 25. august.
Det nye Sundt Seniorliv-hold starter tirsdag den 25. august.
Foto: Greg Vote/gwimages - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye hold starter: Få et sundt seniorliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye hold starter: Få et sundt seniorliv

Nu kan man igen melde sig til kommunens tilbud 'Sundt Seniorliv'

Hillerød Posten - 08. august 2020 kl. 10:30
Af Martin Warming
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød Kommune har igennem flere år tilbudt seniorer et Sundt Seniorliv-forløb, hvor der er mulighed for at mødes med andre seniorer, få inspiration til et godt seniorliv og gode vaner.

arrow Læs også: Efterlysning: Akut behov for flere besøgsvenner i Hillerød

Og nu er der igen mulighed at tilmelde sig kurset.

"Jeg begyndte at tænke på en anden måde efter at have været med," siger en tidligere deltager, der har deltaget i Sundt Seniorliv.

"Andre har oplevet, at de fysiske skavanker ikke længere fylder så meget, efter at de har fået nogen at dele deres bekymringer med. Mange tager gode venskaber med efter forløbet, for eksempel en gruppe på tre ældre damer, der otte år efter kurset stadig mødes for at gå i biografen eller i byen for at shoppe, mens de taler om stort og småt - de er blevet hinandens gode venner," skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Sundt Seniorliv består af en række møder med inspiration til god livskvalitet. Forløbet henvender sig til seniorer fra 65 år, der gerne vil have nye perspektiver på hverdagen, etablere kontakt med andre seniorer og i det hele taget gøre noget godt for livskvaliteten.

"Især seniorer, der oplever at være gået i stå, føler sig begrænset, fordi kroppen knirker, ikke har så mange at dele tankerne med eller måske for nyligt er blevet alene, kan få noget ud af at deltage i Sundt Seniorliv," lyder det fra kommunen.

Mødes en gang om ugen

Melder man sig til et Sundt Seniorliv-forløb, kan man se frem til at mødes hver uge i tre måneder. Møderne foregår i Grønnegadecentret, og Hillerød Kommunes forebyggelses- eller pårørendekonsulent sætter rammerne.

Emnerne for møderne spænder vidt og omfatter blandt andet aktiviteter i og uden for hjemmet, måltider, mental og fysisk aktivitet og sociale relationer.

Men det bliver ikke kun ved snakken. For hvert tema bliver nemlig afprøvet i virkeligheden, og løber derfor over to gange - én gang til erfaringsudveksling og refleksion og én gang, hvor hele holdet i fællesskab afprøver temaet uden for mødelokalet. Hvad afprøvningen skal bestå af, aftales på holdet, men det har tidligere blandt andet været cafébesøg, indkøb i et supermarked, fælles madlavning og tur med offentlig transport.

Startede som et mandehold

Hillerød Kommune har nu i omkring ti år udbudt Sundt Seniorliv, og oprindeligt startede det som et mandehold, der stadig mødes i Grønnegadecentret. Nu er holdet mikset med både damer og herrer.

"Netop forskelligheden giver noget godt til holdene, for alle har noget at byde ind med, og bliver engageret i forskellige temaer - og det betyder noget, at se de andre agere i hverdagen. Det handler ofte om inspiration til de små valg og vanerne i hverdagen," står det i pressemeddelelsen fra kommunen.

Næste forløb starter tirsdag den 25. august.

Hvis du vil høre mere om det - eller gerne vil deltage - skal du henvende dig til forebyggelseskonsulent Birgitte Lynge (telefon 7232 3242) eller pårørendekonsulent Jette Holm (telefon 7232 8037). Begge er fra Hillerød Kommune.

mw

arrow Kaffe, æblekage og bankospil i gårdhaven
06. august 2020 kl. 13:30 Opdateret: kl. 10:38
Har debatten om sexisme taget overhånd?