30. maj 2020
Jeppe M. Cieslak, som her ses i landsholdsdragten sidste sommer ved VM for U19 i Nordmakedonien, skifter fra GOG til Nordsjælland Håndbold. Pressefoto: IHF
Jeppe M. Cieslak, som her ses i landsholdsdragten sidste sommer ved VM for U19 i Nordmakedonien, skifter fra GOG til Nordsjælland Håndbold. Pressefoto: IHF
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny ung venstrefløj til Nordsjælland Håndbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny ung venstrefløj til Nordsjælland Håndbold

Den 19-årige ungdomslandsholdsspiller Jeppe M. Cieslak skifter fra GOG

Hillerød Posten - 24. marts 2020 kl. 16:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens turneringen ligger stille, er Nordsjælland Håndbold i gang med at styrke sig til den kommende sæson: Ny venstrefløj bliver 19-årige Jeppe M. Cieslak.

"Jeppe er en klassisk fløjspiller, der ud over at have mange forskellige afslutningsvarianter også besidder en dejlig frækhed i sit spil og en stor målkådhed," fortæller cheftræner Simon Dahl i en pressemeddelelse.

Sportschef Jørn Blom Hansen, som har forhandlet aftalen over et stykke tid, glæder sig over, at der er tegnet en toårig aftale med en meget dygtig spiller; endda på et tidspunkt, hvor det er uvist om NH spiller i Primo Tours Ligaen eller 1. division næste sæson.

Jeppe Cieslak fortæller, at han har tænkt sig godt om inden skiftet:

"Det vil være det rigtige for min udvikling, da jeg vidste, at man i Nordsjælland tror på unge spillere. Nu kender jeg Simon Dahl fra DHF-træninger, og jeg ved, hvad han står for, så jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af holdet," udtaler han i pressemeddelelsen.

Simon Dahl fremhæver, at Jeppe Cieslak arbejder knaldhårdt i holdets tjeneste:

"Han passer på alle tænkelige måder perfekt ind i vores strategi om at turde give unge, ærgerrige og talentfulde spillere chancen for at udvikle sig mest muligt".

Den nye venstrefløj spiller på U20-landsholdet, og her har han spillet sammen med den jævnaldrene Matias Campbell, som spiller sin første sæson i NH. De var med sidste sommer til VM i Nordmakedonien.

Jeppe Cieslak rykkede fra Lolland til GOG på Fyn i 2016, hvor han har gået på Oure Idrætsefterskole i et år og Oure Kostgymnasium i tre år. Han debuterede på ligaholdet som 18-årig 24. november, hvor GOG i november 2018 på udebane i EHF Cuppen vandt over serbiske RK Vojvodina.

Jeppe Månson Cieslak afløser Frederik Iversen, som gerne vil flytte nær familien i Skanderborg, og sammenligner man de to spillere, er de nogenlunde lige gamle, lige høje og vejer det samme. Jeppe Cieslak er et år yngre, med 1,83 meter to centimeter kortere, og så er han med 88 kilo to kilo lettere.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?