26. november 2020
Mangholm Økologiske Landbrug i Hillerød lægger jord til Rikke Lentz' økologiske blomstermarker. Arkivfoto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Mangholm Økologiske Landbrug i Hillerød lægger jord til Rikke Lentz' økologiske blomstermarker. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bog: Blomsterbonde dyrker spandevis af økoblomster i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bog: Blomsterbonde dyrker spandevis af økoblomster i Hillerød

Rikke Lentz udgiver bog om det økologiske blomsterparadis ved Mangholm

Hillerød Posten - 26. maj 2020 kl. 13:24

Blomster har altid skabt glæde omkring os, og med de økologiske af slagsen kan det ovenikøbet ske med god samvittighed.

arrow Læs også: Kommunen lader græsset gro for naturens skyld

Det mener blomsterbonden Rikke Lentz, som dyrker økologiske blomster ved Mangholm Økologiske Landbrug i Hillerød, og hun udgiver nu en bog om emnet, dyrk-selv-guiden 'Økologiske blomster'.

Dyrk blomster lokalt

Rikke Lentz er selvlært, økologisk blomsterbonde og har siden 2017 dyrket blomster fuldtid med henblik på at udbrede budskabet om, at der findes et alternativ til den konventionelle blomsterindustri, hvor blomsterne i stedet dyrkes lokalt og certificeret økologisk uden brug af kemi.

Bogens budskab er, at vi skal passe bedre på jordens ressourcer og dyreliv, og at vi skal forsøge at handle lokalt med et minimum af transport og derved mindske vores CO2-aftryk. Dermed kan vi passe bedre på naturen, alle insekterne, os selv og vores drikkevand, siger Rikke Lentz:

"Hvorfor ikke selv dyrke blomster? For netop at undgå de lange transporter af blomster fragtet ind sydfra, blomster, som ovenikøbet er fyldt med kemi fra gødning og sprøjtning, og som ofte er dyrket i opvarmede drivhuse," udtaler hun i en pressemeddelelse.

Blomsterhave

Bogen retter sig mod dem, der er blomsterinteresserede, og som måske endnu ikke er kommet i gang med at dyrke blomster selv, og som gerne vil have en dybere indsigt i de økologiske produktionsmetoder. I bogen kommer Rikke Lentz omkring, hvordan man kan tilrettelægge en blomsterhave, der blomstrer over en lang sæson, og hvor blomsterne trives.

Bogen kan måske inspirere til at komme i gang med at anlægge en decideret skærehave, så der kan høstes blomster til overdådige buketter i hele den danske vækstsæson fra maj til oktober, og så sæsonen kan strække sig ind i vinteren med tørrede blomster.

Rikke Lentz er oprindeligt uddannet socialrådgiver med en kandidatgrad i socialt entreprenørskab, og hendes økologiske blomsterhave rummer desuden et socialt element og fungerer som samlingssted for dem, der er interesserede i at lære mere om blomsterdyrkning og mærke naturens helende kræfter på egen krop.

'Økologiske blomster' udkom 22. maj på Muusmann Forlag.

Mdt

arrow Fra på lørdag må vi bade i Teglgårdssøen
15. juni 2020 kl. 12:44 Opdateret: kl. 13:10
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?