4. august 2020
Hillerøds bogere slap for indbrud i påsken i år - måske fordi vi var merehjemme i denne coronasmittetid. Arkivfoto
Hillerøds bogere slap for indbrud i påsken i år - måske fordi vi var merehjemme i denne coronasmittetid. Arkivfoto
Foto: AA+W - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nul anmeldelser: Påsken var indbrudsfri i Hillerød Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nul anmeldelser: Påsken var indbrudsfri i Hillerød Kommune

Ikke ét eneste indbrud i privat beboelse blev anmeldt i påsken i Hillerød Kommune

Hillerød Posten - 15. april 2020 kl. 18:46
Af Mette Dolmer Thygesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet har haft mindre travlt med at registrere indbrud efter påsken i år - og særligt i Hillerød Kommune har indbrudstyvene undladt at slå til. Der er nemlig ikke anmeldt ét eneste indbrud i kommunen i løbet af påskedagene.

arrow Læs også: For første gang i nyere tid: Ingen anmeldelser om indbrud i et helt døgn

Det viser Nordsjællands Politis rapport over indbrud i villaer, lejligheder og landejendomme i politikredsen fra 8. april klokken 7 til 14. april klokken 7.

Påsken plejer ellers at være en travl tid for indbrudstyvene, for eksempel registrerede politiet sidste år hele 12 anmeldelser om indbrud i Hillerød Kommune. Mon ikke de gode tal skyldes, at vi alle har været mere hjemme i påsken på grund af covid19-smitterisikoen.

Indbrudsfrit døgn i marts

Tilbage i marts, i døgnet fra den 19. til 20. marts, oplevede Nordsjællands Politi et helt døgn, hvor der ikke var ét eneste indbrud i hele Nordsjællands politikreds, og det var første gang i nyere tid, at det var sket, lød det dengang fra politiet, som mente, at coronatiltagene var årsag til, at indbrudstyvene blev væk:

"Jeg er naturligvis glad for, at vi i et helt døgn ikke har fået en eneste anmeldelse om indbrud i private hjem, for det er ingen hemmelighed, at indbrud generelt set er en stor udfordring her i kredsen. Vi har de senere år haft held med at nedbringe tallet, men forklaringen skal nok primært findes i, at mange borgere i øjeblikket befinder sig på deres egen bopæl som følge af coronavirus/covid-19," udtalte politidirektør i Nordsjællands Politi Jens-Christian Bülow.

Påsken var dog ikke indbrudsfri i hele politikredsen, for tyvene var blandt andet flere gange på uønsket besøg i Hellerup, Hørsholm og Smørum.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?