29. september 2020
Der er lang kø til genbrugsstationen, som kun kan lukke 10-15 biler ind ad gangen på grund af coronasmitterestriktionerne. Arkivfoto: Martin Warming
Der er lang kø til genbrugsstationen, som kun kan lukke 10-15 biler ind ad gangen på grund af coronasmitterestriktionerne. Arkivfoto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan du se køen til genbrugsstationen på live kamera

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan du se køen til genbrugsstationen på live kamera

Hillerød Forsyning har sat et kamera op, så man kan tjekke længden på køen til genbrugsstationen, inden man kører hjemmefra

Hillerød Posten - 22. april 2020 kl. 10:30
Af Mette Dolmer Thygesen

Hillerøds borgere har masser af affald, de gerne vil af med - og da genbrugsstationen kun kan lukke få mennesker ind ad gangen på grund af coronarestriktionerne, giver det lange køer af biler for at komme ind.

arrow Læs også: Affaldsdirektør opsagt i Hillerød Forsyning

Men nu kan man holde øje med, hvor lang køen rent faktisk er, inden man kører hjemmefra. Hillerød Forsyning har nemlig sat et kamera op, som følger bilkøen til genbrugsstationen.

"Der har været stor interesse fra mange af genbrugsstationens kunder om muligheden for at komme af med affald på genbrugsstationen, men siden vi åbnede i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger, har der været lang kø ved genbrugsstationen, fordi vi kun kan lukke 10 biler ind af gangen. Derfor har vi nu sat et kamera op, der kan give et indtryk af køens længde, men uden at komme i karambolage med GDPR, fordi det sidder tilpas langt væk," fortæller Hillerød Forsyning i en mail til Hillerød Posten.

Forsyningen oplyser på deres hjemmeside, at der stadig kan være op til halvanden times kø for at komme ind på genbrugsstationen. Derfor opfordrer Hillerød Forsyning til, at man kun besøger genbrugsstationen, hvis det er absulot nødvendigt.

Lettere for kunderne

Live-kameraet er tilgængeligt i genbrugsstationens åbningstid og kan findes på hjemmesiden hillerodforsyning.dk.

"Forhåbentligt kan det gøre det lettere for kunderne at vurdere, om de vil køre af sted eller vente til køen blive kortere," skriver Hillerød Forsyning.

Hillerød Forsyning sender samtidig ros til borgere, som trodser køen og kører på genbrugsstationen:

"Vi oplever rigtig god stemning blandt kunderne på genbrugsstationen, og der er god samarbejdsvilje - og forståelse for prioriteringen af erhvervskunderne," skriver forsyningsselskabet, som også oplyser, at de har fået cirka 25 procent flere tilmeldinger til haveaffaldsordningen, hvilket også har været med til at tage lidt af trykket fra genbrugsstationen.

Råd til besøg på genbrugspladsen

  • Planlæg dit besøg og sorter affaldet hjemmefra

  • Gør dit besøg så kort som overhovedet muligt

  • Der bliver pt. lukket 15 biler ind ad gangen

  • Erhverv kan køre udenom køen - det samme gør sig gældende, hvis man skal hente kompost

  • Medarbejderne forsøger at give jer en så god oplevelse som muligt på trods af lang kø

  • Husk at du også kan tilmelde dig afhentning af haveaffald og storskrald

Kilde: Hillerød Forsyning

arrow Hillerøds borgere afleverer mere plastaffald end forudset
20. juli 2020 kl. 11:00 Opdateret: kl. 11:06
arrow Ny klimastrategi på plads i Hillerød Kommune
15. juli 2020 kl. 16:22 Opdateret: kl. 14:42
arrow Nyt dampværk i udbud: Skal levere til store medico-virksomheder
15. juli 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 14:08
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?