6. august 2020
Hillerød Kommune ønsker ikke at leje kommunale arealer ud til el-løbehjulsfirmaer. Arkivfoto
Hillerød Kommune ønsker ikke at leje kommunale arealer ud til el-løbehjulsfirmaer. Arkivfoto
Foto: Mirko - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nej tak til el-løbehjul i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej tak til el-løbehjul i Hillerød

Trafikudvalg var enig med forvaltningen i, at det er en dårlig idé at få elektriske løbehjul til byen

Hillerød Posten - 07. april 2020 kl. 06:12
Af Mette Dolmer Thygesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi kommer ikke til at kunne tage en snuptur fra stationen til slottet på et elektrisk løbehjul i Hillerød, hvis det står til Hillerød Kommune.

arrow Læs også: Handelstandsformand: - Der er begyndt at komme lidt flere folk i gaderne

Kommunen har ellers fået en henvendelse fra firmaet Tier Mobility, som udlejer el-løbehjul i 10 lande og 50 byer og opererer i Danmark i Odense og København. Og de ønsker at opsætte og udleje elløbehjul også i Hillerød.

Men forvaltningen havde på forhånd indstillet til politikerne, at Hillerød Kommune principielt ikke ønsker at tillade udlejning af elløbehjul fra kommunale vejarealer - og det var politikerne i Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget enige i på deres møde onsdag 1. april.

"Det er ikke noget, vi behøver at leje kommunale arealer ud til. I de byer, hvor man har forsøgt sig med el-løbehjul, giver det for meget røg, støj og møg. De larmer, de ligger og flyder overalt, og det er for farligt at køre på dem. Så alle i udvalget er enige med forvaltningen", siger udvalgsformand Dan Riise fra Venstre.

Forsøgsordning

Det var i januar sidste år, at en forsøgsordning trådte i kraft for el-løbehjul i Danmark. Det betød, at elløbehjul blev tilladt i trafikken, men højst må køre 20 km/t og skal opfylde samme krav som til cykler med hensyn til lys og reflekser med mere. Målet med elløbehjulene er at give et alternativ til bilen, men udlejningsløbehjul er meget debatteret og har, siden forsøget trådte i kraft, ændret den trafikale orden til det værre i de indre dele af for eksempel København og andre storbyer, skriver forvaltningen i sagsfremstillingen og anbefalede derfor at fraråde udlejning af el-løbehjul på kommunal grund i Hillerød.

"El-løbehjulene har skabt så store udfordringer, at Københavns Kommune har følt sig nødsaget til at gribe ind, og mange oplever, at udlejningsløbehjul ligger og flyder i gaderne til gene for særligt gangbesværende og folk med handicap. Der er samtidig registreret mange uheld og flere dødsulykker i udlandet," skriver forvaltningen.

Politikerne kan dog ikke forbyde, at el-løbehjulsfirmaer lejer deres løbehjul ud på private arealer, siger Dan Riise:

"Men vi var enige om, at det her ikke er en kommunal kerneopgave. Det var der ikke så meget diskussion af - alle var bare enige om at følge forvaltningens indstilling".

arrow Genbrugsbutikker i knæ: - Vi har ikke til næste måneds husleje
07. april 2020 kl. 11:30 Opdateret: kl. 09:49
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?