5. juli 2020
Skansegården på Skansevej i Hillerød huser både forsorgshjem og natherberg for hjemløse og drives af Den sociale virksomhed, der hører under Region Hovedstaden. Arkivfoto: Jens Wollesen
Skansegården på Skansevej i Hillerød huser både forsorgshjem og natherberg for hjemløse og drives af Den sociale virksomhed, der hører under Region Hovedstaden. Arkivfoto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Natherberg lukket midlertidigt: Omdannet til isolationspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natherberg lukket midlertidigt: Omdannet til isolationspladser

Skansegårdens natherberg fungerer som isolationspladser til forsorgshjemmet

Hillerød Posten - 18. marts 2020 kl. 06:00
Af Anna Hjortsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Normalt er der plads til, at otte personer kan overnatte på natherberget på Skansegården på Skansevej. Men nu er det omdannet til isolationspladser for Skansegårdens forsorgshjem, et midlertidigt botilbud for hjemløse, på grund af corona-epidemien. Det betyder, at det ikke længere er muligt for hjemløse at komme ind fra gaden og overnatte på natherberget.

arrow Læs også: Region Hovedstadens hospitaler har bestilt 100.000 coronavisirer

"De er nødt til at søge et andet sted hen, hvor der ikke er en kombination af forsorgspladser og et natherberg for at forhindre smitte. Det er derfor, vi har gjort det. Vores overvejelse er, at uanset hvad vi gør, må vi træffe et valg, som har nogle ubehagelige konsekvenser. Men vi vil gerne sikre, at der ikke kommer smitte hos de borgere, der bor der længere tid end dem, der bruger natherberget. Derfor har vi brug for pladserne til at sikre, at vi kan tage os af dem, der måtte få symptomer," siger Søren Bech, direktør for Den sociale virksomhed, der i regionalt regi driver Skansegården.

Ifølge Søren Bech er alle pladser på forsorgshjemmet i brug, og der er derfor ikke plads til at isolere eventuelt smittede uden at gøre brug af nat-herberget.

Kommunalt beredskab

Skansegården er regionalt drevet, men løser opgaven for Hillerød Kommune.

"Det er kommunalt ansvar at sikre, at der er pladser nok. Vi løfter den del af opgaven, som vi er blevet overdraget, og hjælper også meget gerne i det omfang, vi overhovedet kan. Men vi kan ikke tage en beslutning om at lave 10 ekstra pladser, fordi vi synes, de mangler. Det har vi ikke mulighed for at gøre," siger Søren Bech.

Ifølge Christina Thorholm (Radikale Venstre), som er formand for Omsorg og livskraftsudvalget, har administrationen i Hillerød Kommune været i kontakt med de borgere, der har brugt herberget de sidst seks måneder.

"Langt overvejende kan vi se, hvem der bruger herberget, og dem har man haft kontakt med og hørt, om de har brug for at overnatte på natherberg på nuværende tidspunkt, og det har de ikke. Derfor står der ikke nogen af dem og mangler husly," siger hun.

Men hvis der bliver et behov, hvor kan en hjemløs så overnatte?

"Vi har et beredskab, hvis nogen får brug for en plads".

Betyder det, at der er et sted, hvor den hjemløse kan sove?

"Ja," siger udvalgsformanden, der ikke ønsker at uddybe nærmere.

Hvis man får brug for at overnatte på et natherberg, skal man ifølge Christina Thorholm henvende sig til kommunen.

"Vi har også kontakt til natherberget, som kan sige, at de skal henvende sig til Hillerød Kommune, og vi har vores gadeplansmedarbejdere, som de hjemløse borgere kender".

Ingen afviste

Der var en enkelt overnattende på Skansegårdens natherberg, da det lukkede ned i sidste uge, og som blev natten over. Siden har der, ifølge Søren Bech, ikke har været nogen henvendelser om overnatning.

En af isolationspladserne på Skansegården har allerede været i brug. En beboer på forsorgshjemmet udviste symptomer, men har sidenhen fået det bedre.

"Det kommer helt sikkert til at ske i større omfang, så længe den her situation varer ved," siger Søren Bech.

I Hillerød var der i 2019 registreret 75 hjemløse i Hillerød, ifølge en kortlægning foretaget af VIVE - Det nationale forsknings- og analysecenter.

Ifølge optællingen opholder fem af de hjemløse sig på gaden og syv på herberg.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?