31. maj 2020
Street-Lab arbejder på at bygge en multipark af 18 skibscontainere.
gallery icon

Se billedserie

Street-Lab arbejder på at bygge en multipark af 18 skibscontainere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Multipark af skibscontainere vil sætte Hillerød på landkortet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Multipark af skibscontainere vil sætte Hillerød på landkortet

Politikerne i idrætsudvalget tog vel imod ideen om at bygge en multipark af skibscontainere - og også Frederiksborgcentrets direktør er begejstret

Hillerød Posten - 14. februar 2020 kl. 06:00
Af Mette Dolmer Thygesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Street-Labs planer om at bygge en multihal af 18 brugte skibscontainere fik en positiv modtagelse i Idræt og Sundhedsudvalget på deres møde 4. februar.

arrow Læs også: Hillerød Bilby inviterer til Bilshow 2020 i weekenden

"Vi synes som udgangspunkt, at det er et fantastisk spændende projekt, hvor man gør noget, man ikke har gjort før," siger udvalgsformand Hanne Kirkegaard fra Venstre.

Street-Labs projektforslag går ud på at bygge det, de kalder et "alternativt medborgerhus" på 1500 kvadratmeter, med skaterfaciliteter ved tennishallen bag Frederiksborgcentret ud af skibscontainere, som udgør væggene i en koldhal.

Multiparken skal have et indre rum, som er omkranset af containere i tre etager, hvor der både vil være rum til skateboards, løbehjul og bmx-cykler, men også med plads til boldspil, cross fit, koncerter, konferencer, fællesspisning og andre events.

De 18 containere kan bruges til meget andet end gadeidræt, så også foreninger kan få glæde af dem. Der kan for eksempel være plads til café, foreningslokale, cykelværksted, kunstnerværksteder, skatebutik, bad, toiletter, opbevaring med mere.

"Det er rigtig godt, at vi får mulighed for at inddrage andre foreninger, for det skaber synergier, at det ikke kun er Street-Lab, der får gavn af stedet. Så lever det op til at være en multipark, hvor mange foreinger kan have glæde af at komme," siger Hanne Kirkegaard og ser det også som positivt, at multiparken hurtigt kan bygges op.

Begejstret direktør

Multiparken bliver en del af Frederiksborgcentrets område - og direktør Carsten Larsen er begejstret for planerne:

"Det er et super fedt projekt. Det bliver fantastisk at få sat gang i det, så det kan være med til at styrke området, og vi kan lave nogle aktiviteter for dem, som ikke normalt kommer i området, fordi de ikke lige spiller fodbold eller tennis - men står på købehjul eller skateboard i stedet. Jeg er sikker på, at det her projekt bliver win-win for alle, også for unge, som kan lære hinanden at kende på tværs af foreningerne og måske blive fristet til at prøve noget nyt," siger han.

Hillerød på landkortet

Han er vild med ideen om at bygge multiparken op af containere:

"Det er virkelig stærkt og godt tænkt. Jeg håber og tror på, at de får sat det her i gang, og så bliver vi nogle af de første, som kommer til at bygge noget på lige den her måde. Jeg tror, det kan være med til at sætte Hillerød endnu mere på landkortet, fordi det har et format, som man vil kigge på - ikke kun i Danmark, men også Europa og verden. Det er virkelig super godt tænkt," siger Carsten Larsen.

Et containerprojekt åbner mange muligheder, siger han:

"I én container kan der være øvelokale - en anden café, og i en tredje måske kunstprojekter eller lignende. Det gør det super spændende at se på, og rigtig mange kan blive involveret i det. Det er ikke blot som Musicon i Roskilde, hvor de også har bygget med containere - det er en videreudvikling af det".

Blød bund

Udvalgsformand Hanne Kirkegaard vil dog gerne have undersøgt nærmere, om det rent faktisk kan lade sig gøre at bygge med flere lag containere ovenpå hinanden på den bløde jord bag Frederiksborgcentret:

"Når vi bygger noget, som ingen andre har bygget før, hvor containerne ligger ovenpå hinanden og ikke bare i en lang række, så har vi jo ikke evidens for, at det er den rigtige måde at gøre det på. Selve projektet er rigtig smart, men der er nogle praktiske forhold, for eksempel om bunden det skal bygges på, som vi ikke ved så meget om endnu, og som skal undersøges. Hvis skal op i tredje eller fjerde containerhøjde, så skal vi have tjekket, hvad bunden kan holde til," siger hun og fortæller, at udvalget har bedt forvaltningen se på, hvad deres bedste bud er på, om det kan lade sig gøre, inden de går videre med projektet.

Containerprojektet er vurderet til at koste cirka 7,5 millioner kroner - en pris som politikerne ikke finder urealistisk, sådan som man gjorde det med tidligere projekter, hvor prisen kom helt op i nærheden af de 30 millioner kroner.

"Det er absolut på et niveau, hvor vi ikke alle sammen bliver vildt forskrækkede. Kommunens fundraiser har også vurderet, at der er gode muligheder for at skaffe fondsstøtte til projektet," siger Hanne Kirkegaard.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?