1. oktober 2020
Mette Thiesen fra Nye Borgerlige kalder skattestigningen for en hån mod borgerne. Arkivfoto: Allan Nørregaard
Mette Thiesen fra Nye Borgerlige kalder skattestigningen for en hån mod borgerne. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette Thiesen om budgetaftale: - Det er en hån mod borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Thiesen om budgetaftale: - Det er en hån mod borgerne
Opdateret 14. september 2020 kl. 12:10
Hillerød Posten - 14. september 2020 kl. 12:00
Af Martin Warming

Mens de røde partier i byrådet er blevet enige om næste års budget for Hillerød Kommune, så er de blå partier til gengæld enige om, at de ikke vil være med i budgetaftalen.

arrow Læs også: DEBAT: Radikale Venstres fokus er et budget i balance

Og det skyldes ene og alene, at kommuneskatten i Hillerød ifølge budgetaftalen skal stige med 0,25 procent til 25,85 procent.

"Det kommer Nye Borgerlige aldrig nogensinde til at bakke op om," lyder det fra byrådsmedlem Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

"Hillerød Kommunes borgere betaler i forvejen en høj kommuneskat, og jeg synes, det er utilstedeligt, at det røde flertal nu pålægger dem endnu flere udgifter," tilføjer hun.

Mette Thiesen mener, at skattestigningen uden de store problemer kunne have været undgået.

"Vi kan se af de tal, som Hillerød Kommune selv har indsendt til Indenrigsministeriet, at Hillerød Kommune bliver drevet meget lidt effektivt, og at vi uden de store problemer kunne finde besparelser på den kommunale drift - uden at det går ud over kernevelfærden. Jeg synes, det er en hån mod borgerne, at både borgmesteren og til dels også kommunaldirektøren totalt afviser, at kommunen kan drives mere effektivt, så vi kan undgå, at borgerne i Hillerød skal betale flere af deres egen penge til kommunen," siger Mette Thiesen.

Drop Ungdomshuset

Nye Borgerlige var ligesom resten af de blå partier med i budgetforhandlingerne indtil lørdag aften, hvor borgmesteren meddelte, at de partier, der ikke kunne bakke op om en skattestigning, ikke behøvede at dukke op til søndagens forhandlinger.

"Vi er kommet med så mange forslag til, hvor Hillerød Kommune kan finde besparelser, uden at det går ud over kernevelfærden, men man har slet ikke været lydhør overfor dem. Vi har blandet andet forslået, at kommunen skal stoppe med at betale for driften af Ungdomshuset på Jagtvej og sælge bygningen. Vi har også foreslået, at fjerne en tosprogs-konsulent, flyverpædagogen i vest og den boligsociale pulje. Sammenholdt med de mange penge, der er at hente på effektiviseringer af den kommunale drift, mener jeg faktisk, at det ville have været muligt at sætte skatten ned i Hillerød i stedet for at sætte den op, som de røde partier altså nu har besluttet sig for, at den skal," siger Mette Thiesen.

arrow Budget: Politikerne finder ekstra penge til hårdt trængt arena
17. september 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 14:26
arrow DEBAT: Venstre: Der er andre muligheder end skattestigning
16. september 2020 kl. 15:50 Opdateret: kl. 15:48
arrow De konservative: "Vi betaler nok i skat i forvejen"
16. september 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 14:27
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?