28. september 2020
Det er i Mette Rechendorffs køkken, der er konstateret skimmelsvamp. Sammen med sin underbo fortæller hun, at det har været en kamp at få udlejer til at iværksætte fjernelse af skimmelsvamp. Foto: Anna Hjortsø
Det er i Mette Rechendorffs køkken, der er konstateret skimmelsvamp. Sammen med sin underbo fortæller hun, at det har været en kamp at få udlejer til at iværksætte fjernelse af skimmelsvamp. Foto: Anna Hjortsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LLO om flere år i skimmelsvamp: - Der findes ingen undskyldning for det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LLO om flere år i skimmelsvamp: - Der findes ingen undskyldning for det

Særligt med private udlejere er det en hård kamp at få fjernet skimmelsevamp, ifølge Lejernes Landsorganisation Nordsjælland

Hillerød Posten - 09. august 2020 kl. 10:00
Af Anna Hjortsø

Mette Rechendorff og Vibeke Olsen har brugt næsten tre år på at få udlejer til fjerne skimmelsvamp fra deres lejeboliger i en villa på Frederiksværksgade 103 i Hillerød - de sidste to år i dialog med nuværende udlejer GBE Ejendomme. Først i juli i år blev arbejdet med at fjerne skimmelsvampen iværksat. I juni gav Hillerød Kommune et påbud, hvor de bad udlejeren om at fjerne skimmelsvampen.

arrow Læs også: Skimmelsvamp: - Kommunen har givet for lang respit

Heidi Rasmussen fra Lejernes Landsorganisation (LLO) i Nordsjælland fortæller, at hun via sit virke som sagsbehandler ikke har haft andre skimmelsvampsager, hvor det har taget så lang tid - men at hun ofte oplever, at det er en kamp, når udlejeren er privat.

"Det kan være en hård kamp at komme igennem, især med de private udlejere. De almennyttige boligselskaber er noget bedre end de private, der føler, det er ud af deres egen aftensmad," siger hun.

Ingen undskyldning

Direktør for GBE Ejendomme, der er Mette Rechendorff og Vibeke Olsens udlejer, forklarer til Hillerød Posten, at han ikke har kunnet fjerne skimmelsvampen på grund af en retssag mod den tidligere ejer af huset, der drejer sig om, hvem der skulle betale for udbedringen. Men den forklaring holder ikke ifølge Heidi Rasmussen fra LLO.

"I det øjeblik han overtager ejendommen, overtager han samtlige forpligtelser. Hvad der sker imellem ham og den tidligere udlejer, er lejer uvedkommende".

Udlejer Johnni Regnarsson fortæller nærmere til Hillerød Posten, at han ikke kunne fjerne skimmelsvampen, fordi han dermed ville fjerne beviserne for, at der var skimmelsvamp, før en syn- og skønsmand fra retten havde været forbi. Og at han derfor måtte følge rettens tempo.

"Du kan snildt dokumentere det på andre og flere måder," lyder det fra Heidi Rasmussen.

"Du kan selv kalde en syn- og skønsmand ud, du kan tage billeder, du har skimmelprøverne - der er ingen undskyldning for det".

Tung kommune

De to lejere på Frederiksværksgade fortæller også, at der gik 2,5 år fra de henvendte sig til Hillerød Kommune, indtil udlejeren fik et påbud. De mener, at udlejer har fået for lang respit fra kommunen.

Fra Miljø og byg i Hillerød Kommune lyder forklaringen, at sagen har taget ekstra lang tid på grund af udlejerens retssag - imens kunne kommunen ikke gøre noget, og at lovgivningen desuden er blevet fulgt.

"Vi handler anderledes og nedlægger påbud mod beboelse, hvis vi mener, det er så slemt, at man ikke må bo i det," lyder det sektionsleder Lone Henriksen.

"I den her sag har Hillerød Kommune været tunge at danse med. Der er meget få kommuner, der kender deres pligt og ret i sådanne sager. De har ikke erfaringen og jeg tror, der er mange, der ikke kender reglerne," siger Heidi Rasmussen fra LLO, der oplever, at der ikke tidligere har været samme fokus på skimmelsvamp som i dag.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?