14. august 2020
Tag med på tur og oplev Æbelholt Klosterruin. Pressefoto
Tag med på tur og oplev Æbelholt Klosterruin. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom på tur rundt i klosterruin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom på tur rundt i klosterruin

Opdag og se Æbelholt Klosterruin 12. juli

Hillerød Posten - 04. juli 2020 kl. 07:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag 12. juli klokken 13-14 kan man komme til Æbelholt Klosterruin og få en rundvisning ved historiker og museumsinspektør ved Museum Nordsjælland, Susan Johnsen. Man kan høre om, hvorfor klosteret kom til at ligge i Æbelholt, høre om opdagelsen af ruinen og om læge Vilhelm Møller-Christensens arbejde med ruinen, skriver Museum Nordsjæland i en pressemeddelelse og fortsætter:

I henved 400 år fra cirka 1175 til 1550 lå et af nordens største Augustinerklostre i Æbelholt, ved alfarvej mellem Roskilde og Helsingør. Fra at være gået fuldstændig i glemmebogen i henved tre og et halvt århundred, blev de første teglstensbrokker opdaget i 1920'erne, og i 1930'erne igangsatte en nytilflyttet læge - Vilhelm Møller-Christensen - en meget ambitiøs plan: Han ville finde og udgrave resterne af det engang så storslåede Æbelholt kloster."

Samlingspunkt

Klostret tog sig i sine velmagtsdage af vejfarende, holdt sygehus, uddannede præster, holdt herberg for adlen og havde begravelsesret. Klosteret blev efter Abbed Vilhelms død og helgenkåring tillige et meget populært valfartssted for tusindvis af pilgrimme, syge og fattige, der søgte miraklets hjælp eller aflad ved Vilhelms grav.

Udgravningerne af Æbelholt kloster startede i 1935 og lidt efter lidt afdækkedes godt 1.100 begravelser af mænd, kvinder og børn. Et udvalg af disse er i dag udstillet på klostermuseet sammen med lægeinstrumenter, pilgrimstegn og elskovsamuletter.

Rundvisningen foregår på ruinen og man kan besøge museet på stedet. Arrangementet koster 40 kroner, og man skal tilmelde sig på mail: post@museumns.dk, da der er begrænset antal pladser.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?