15. august 2020
Indgangen til testcentret bevogtes af uniformerede soldater. Foto: Martin Warming
gallery icon

Se billedserie

Indgangen til testcentret bevogtes af uniformerede soldater. Foto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvid teltlejr på Milnersvej: Kom med bag kulissen i Hillerøds corona-testcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvid teltlejr på Milnersvej: Kom med bag kulissen i Hillerøds corona-testcenter

Udvalgte borgere testes for coronavirus på p-pladsen ved Royal Stage

Hillerød Posten - 06. maj 2020 kl. 18:00
Af Martin Warming
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere danskere skal testes for coronavirus, så man kan få et mere retvisende billede af hvor mange danskere, der egentlig er smittet med Covid-19.

arrow Læs også: Bortvist og fyret: Sygeplejerske snagede i patientjournaler

Og det skal blandt andet ske i den teltlejr, der er skudt op på parkeringspladsen ved Royal Stage på Milnersvej i Hillerød.

Se flere billeder fra testcentret i galleriet øverst i artiklen...

Corona-teltlejren er en del af projektet TestCenter Danmark, som regeringen har stablet på benene sammen med landets regioner og med støtte fra Novo Nordisk Fonden. I testcentret på Milnersvej, der åbnede mandag den 27. april, bliver personer, der er inviteret af Statens Seruminstitut, testet for coronavirus.

Man kan altså ikke bare møde op, understreger Karen Buur, der er testcenterleder.

"Det er vigtigt at understrege, at det er udvalgte borgere, vi tester. Alle, der kommer her og bliver testet, er blevet inviteret af Statens Seruminstitut," fortæller Karen Buur til Hillerød Posten.

Det kan blandt andet være personale, der arbejder i sundheds- og ældresektoren, pædagoger eller pårørende til sårbare personer, og det er som udgangspunkt borgere uden symptomer, der bliver testet på Milnersvej. Personer med symptomer skal stadig kontakte sin egen læge og få en henvisning til en test, der vil blive udført på hospitalet.

Soldater ved indgangen

Når man ankommer til testcentret på Milnersvej, bliver man mødt af uniformerede soldater ved indgangen. Og selvom det måske kan virke lidt voldsomt, så bruges de primært til adgangskontrol, fortæller Karen Buur.

"De hjælper os blandt andet med at holde styr på, hvem der går ind og ud af testcentret, så der kun kommer folk ind, der rent faktisk har en invitation fra Statens Seruminstitut og har bestilt tid, og så sørger de også for at vise folk de rigtige steder hen. Soldaterne hjælper os også med at samle testene sammen og køre dem ind til Statens Seruminstitut," siger hun.

Det er blandt andet sundhedsfagligt personale fra Nordsjællands Hospital i Hillerød, der står for at udføre testene.

Se flere billeder fra testcentret i galleriet øverst i artiklen...

"Men også værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen, der har fået en grundig oplæring, hjælper med at teste," siger Karen Buur.

Fra denne uge vil testcentret også være bemandet med medicinstuderende, som også oplæres grundigt.

Det personale, der udfører testene, der i øvrigt foregår ved, at man blive podet i halsen, er iklædt alle tænkelige værnemidler som kitler, masker, ansigtsvisir og handsker. Man kan selv vælge, om man vil gå ind i testcentret og blive testet, eller om man vil køre ind i sin bil. Hvis man vælger drive in-muligheden, bliver man bare siddende i sin bil, mens man bliver podet.

Bliver et stykke tid

Der er ingen, der kan svare på, hvor længe teltlejren på Milnersvej skal være der.

"Det kommer jo meget an på, hvordan situationen udvikler sig, men vi skal i hvert fald være her et par måneder," fortæller Karen Buur.

Testcentret på Milnersvej har indtil videre testet omkring 100 personer om dagen, men der er kapacitet til at teste endnu flere. Det er Statens Seruminstitut, der afgør, hvor mange der skal testes.

I Region Hovedstaden er der oprettet testcentre i Fælledparken på Østerbro, ved Ballerup Super Arena, ved Bornholms Hospital, ved Friheden Station og så altså også ved Royal Stage på Milnersvej i Hillerød.

Der kan gå op til 72 timer, før man får svar på sin prøve.

arrow Her vil borgmestre placere epidemi-hovedkvarter
23. juni 2020 kl. 10:28 Opdateret: kl. 14:45
arrow Træder ud af turismesamarbejde: - En trist beslutning
18. juni 2020 kl. 06:17 Opdateret: kl. 13:53
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?