6. april 2020
En af årsagerne til den store prisstigning er, at folk har fået øjnene op for, at Hillerød er en attraktiv by med bl.a. kultur, natur, togstation og mange arbejdspladser, siger den lokale ejendomsmægler Louise Hartmann.
En af årsagerne til den store prisstigning er, at folk har fået øjnene op for, at Hillerød er en attraktiv by med bl.a. kultur, natur, togstation og mange arbejdspladser, siger den lokale ejendomsmægler Louise Hartmann.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Huspriserne i Hillerød buldrer frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Huspriserne i Hillerød buldrer frem

På 10 år er huspriserne i Hillerød steget 45,7 procent

Hillerød Posten - 13. januar 2020 kl. 18:04
Af Anna Hjortsø (anna@hip.dk)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2010 er huspriserne i Hillerød steget med 45,7 procent, ifølge en pressemeddelelse fra Boligsiden.dk. Kvadratmeterprisen er steget fra 14.394 kroner til i dag at være 20.977 kroner.

Den store stigning placerer Hillerød på en 11. plads på landsplan i husprisstigning, og den er samtidig højere end i alle nabokommunerne.

Til sammenligning er der sket en stigning på 36 procent i Allerød og kun knap 17 procent i Halsnæs og 20 procent i Gribskov.

"Min umiddelbare forklaring – uden at jeg har fordybet mig i det – er, at priserne i Hillerød har været længere tid om at stige. Specielt i de sidste fem år er priserne i Hillerød steget væsentligt," siger Louise Hartmann, ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Hillerød, samt mægler i Holte og Hørsholm.

arrow Læs også: Dronningen besøger Hillerød igen
Positiv omtale

Louise Hartmanns vurdering er, at husene i for eksempel Allerød allerede var steget i pris, og Hillerøds udgangspunkt samtidig var lavere.

"Hvis man kan spare en halv million på at tage et stop længere med toget fra Allerød til Hillerød, så gør folk det. Og det kan du. Derfor tror jeg, Hillerød har været bagud på statistikkerne tidligere, og det er gået op for folk, at Hillerød er en rigtig attraktiv by at bo i – og det giver en større efterspørgsel," siger Louise Hartmann.

Her spiller faktorer som tilstedeværelsen af en togstation, kultur, natur, mange arbejdspladser, at større firmaer vækster og et kommende supersygehus en rolle, ifølge ejendomsmægleren.

"Hillerød har været rigtig positivt omtalt som et sted, man kan slå sig ned som familie".

Nybyggeri og vækst

En anden grund til den store prisstigning kan også findes i nybyggeri, ifølge Louise Hartmann.

"De sidste 10 år har vi fået et nyt byområde, Ullerød-byen, som gør, at der også bliver handlet boliger med dyrere pris og i en større mængde, end der plejer".

Her koster et hus for eksempel 4,5-5 millioner kroner, som oftest er højere end huse i det gamle Hillerød. Der er altså en tilvækst af dyrere boliger.

"Der kommer rigtig mange nye boliger til Hillerød, og de er helt logisk dyrere end ældre huse, som for eksempel er mindre isoleret".

Det er svært at spå om fremtiden, men Louise Hartmann vurderer, at Hillerød bliver ved med at være en by i vækst. Det betyder ikke nødvendigvis, at priserne vil stige med samme procentstigning de næste 10 år.

"Der vil komme en stor mængde af boliger, men også en masse boliger til leje. Men jeg tror stadig byen vil være attraktiv og holde nogle positive priser".

Kort: Boligsiden.dk

arrow Hotelbyggeri på Markedspladsen begynder den 1. maj
16. januar 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 13:16
arrow CNN kårer Frederiksborg Slot som et af Danmarks flotteste slotte
14. januar 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 19:55