2. december 2020
Den lokale kunstner John Overgaard flytter fra Hillerød - og lukker dermed også sit galleri på Milnersvej.
Den lokale kunstner John Overgaard flytter fra Hillerød - og lukker dermed også sit galleri på Milnersvej.
Foto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerødkunstner flytter og lukker sit galleri på Milnersvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerødkunstner flytter og lukker sit galleri på Milnersvej

John Overgaard flytter sit galleri fra Hillerød til Gilleleje

Hillerød Posten - 06. januar 2020 kl. 17:30
Af Martin Warming

flytning I 37 år har kunstneren John Overgaard boet med sin familie på Milnersvej. De sidste 10 år har han også haft galleri i hjemmet på Milnersvej, men nu er det snart slut.

Hillerødkunstneren har nemlig valgt at flytte til Gilleleje med sin kone.

"Vi har boet på Milnersvej i næsten 37 år, men her er tre etager og mange trapper, og det er primært derfor, vi har valgt at sælge huset på Milnersvej til fordel for et etplans-hus i Gilleleje. Når jeg bliver rigtig gammel - jeg er jo kun 72 år - kunne det tænkes, at det bliver vanskeligt med alle de trapper," lyder det fra John Overgaard om årsagen til at skifte Hillerød ud med havnebyen lidt længere nordpå.

arrow Læs også: City Bakery er blevet opkøbt
Selvlært

John Overgaard er selvlært kunstner, men han har modtaget undervisning af mange anerkendte akvarelmalere og deltaget i studierejser til udlandet, primært Italien.

"Inspirationen til mine akvareller henter jeg ofte i naturen - både lokalt og fra rejser. Jeg foretrækker at male steder, jeg har været. Det er letheden, lyset og de vibrerende farver, der kendetegner akvarellens sjæl, og det forsøger jeg at gengive i mine billeder. I nogle af mine akvareller indarbejder jeg et 'skjult budskab' - ofte et citat fra biblen", siger John Overgaard.

I forbindelse med flytningen til Gilleleje afholder John Overgaard flyttesalg lørdag den 11. januar mellem klokken 12 og 17 i GalleriOvergaard på Milnersvej 38.

"Jeg fortsætter med at udstille i vores nye hjem i Gilleleje, men det her bliver altså den sidste udstilling i Hillerød," siger den snart tidligere hillerødkunstner.

Du kan læse mere om John Overgaard på www.galleriovergaard.dk.

arrow Popsangerinde synger opera til velgørenhed
05. januar 2020 kl. 10:01 Opdateret: kl. 14:39
arrow Kirke genopliver drenge- og mandskor
04. januar 2020 kl. 07:12 Opdateret: kl. 13:12
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?