20. juni 2021
Grundtvigs Højskoles forstander Jakob Mejlhede Nielsen er her flankeret af byrådsmedlem og folketingsmedlem Mette Thiesen (til venstre) og borgmester Kirsten Jensen, der talte ved skolens grundslovsmøde forleden. Foto: Peter Westerman
Grundtvigs Højskoles forstander Jakob Mejlhede Nielsen er her flankeret af byrådsmedlem og folketingsmedlem Mette Thiesen (til venstre) og borgmester Kirsten Jensen, der talte ved skolens grundslovsmøde forleden. Foto: Peter Westerman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundlovsmøde:"Alt for mange unge bruger ikke stemmeretten"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundlovsmøde:"Alt for mange unge bruger ikke stemmeretten"

Hillerøds borgmester og Nye Borgerliges medlem af byrådet i Hillerød mindede eleverne på Grundtvigs Højskole om, hvor glade vi alle sammen bør være for grundloven og demokratiet

Hillerød Posten - 10. juni 2020 kl. 13:00

Grundtvigs Højskole på Frederiksværksgade i Hillerød kunne i sidste uge byde eleverne velkommen tilbage på skolebænken, efter at skolen har været lukket i flere måneder på grund af corona.

arrow Læs også: Hillerød sender flygtninge videre til Bornholm

Og traditionen tro havde skolen også kaldt sammen til et grundlovsarrangement på grundlovsdag i fredags. Højskolens grundlovsarrangementer plejer at være åbne for alle, men var i år begrænset til skolens elever og medarbejdere på grund af corona-virus.

På talerstolen stod Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S) og byrådsmedlem og folketingsmedlem Mette Thiesen (NB).

De to lokale politikere talte blandt andet - selvfølgelig - om, hvor meget grundloven betyder for os, og hvor glade vi bør være for den.

"I Danmark har vi lige som mennesker andre steder på jorden kæmpet for demokratiet - hverken flaget eller demokratiet kom glidende ned fra himlen," startede borgmesteren med at konstatere i sin tale.

"Brug jeres rettigheder som borgere. Vær aktive. Brug jeres stemmeret, og gør mere end det - som 'Gør en forskel'-holdet her på højskolen. Alt for mange unge bruger ikke stemmeretten - måske aner de ikke, hvor svært det var at få den for deres familiemedlemmer for få generationer siden, måske tror de hver især ikke, at det betyder så meget, om de bruger deres stemmeret. Jeg håber, I vil være med til at holde vores demokrati levende - og det har virkelig godt af at blive brugt," sagde Kirsten Jensen.

"Frihed er en af de værdier, Grundloven bygger på. Frihed, demokrati, ligeværd og tillid. De værdier er der særligt brug for at være taknemmelige for i kølvandet på corona. For mens vi er kommet nådigt igennem det værste ved at hjælpe hinanden og stå sammen hver for sig, har vi set, hvad der skete i de lande, der ikke er demokratiske. I Kina forsvandt journalister, der ville advare befolkningen om corona. Borgere blev svejset inde i deres hjem, og dødstallet eksploderede. I Hviderusland var præsidentens løsning på coronaen at råde befolkningen til at drikke rigelige mængder vodka og køre traktor. I Filippinerne udtalte deres præsident, at hvis man bevægede sig udenfor sit hjem under coronakrisen, ville man blive skudt. Vi skal prise os lykkelige for, at vi er født og opvokset i Danmark, hvor vi har et velfungerende demokrati," lød det fra Mette Thiesen til de knap 100 elever og medarbejdere, der var mødt op på højskolen for at være med til at fejre grundlovsdag.

arrow Bygherre: Ny bro over Herredsvejen bliver et vartegn
10. juni 2020 kl. 07:13 Opdateret: kl. 14:56
arrow Plejehjem og dagtilbud skal kobles sammen i Favrholm
06. juni 2020 kl. 06:15 Opdateret: kl. 14:44
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?