
Flying Tiger lukker 13 af sine butikker i Danmark, men butikken i SlotsArkaderne i Hillerød overlever.
Det bekræfter Flying Tiger overfor Hillerød Posten.
"Jeg kan bekræfte, at der ikke er aktuelle planer om at lukke eller flytte vores butik i SlotsArkaderne," skriver Martin Jermiin, der er butikskædens administrerende direktør, i en mail til Hillerød Posten.
Den lokale Flying Tiger-butik flyttede i 2017 ind i SlotsArkaderne efter otte år med adresse på Slotsgade.
Mens Flying Tiger i Hillerød altså fortsætter, så må 13 andre butikker dreje nøglen om.
"Vi kommer til at justere antallet af vores butikker frem mod 2021. Baggrunden er, at vi har haft en massiv international vækst, hvor vi i nogle år åbnede en ny butik hver 3. dag. Den meget aggressive vækstplan satte vi i 2019 på pause for lige at få pusten og opbygge stærkere, sundere og mere rentable butikker," siger Martin Jermiin til JyskeVestkysten.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her