28. september 2020
Hillerød Kommune spærrer Frederiksværksgade og ensretter Frejasvej og Selskovvej. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Hillerød Kommune spærrer Frederiksværksgade og ensretter Frejasvej og Selskovvej. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere store vejarbejder: Veje spærres og ensrettes i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere store vejarbejder: Veje spærres og ensrettes i Hillerød

Frederiksværksgade bliver spærret i seks uger, fordi stitunnel skal renoveres. Samtidig ensrettes veje på grund af cykelstiarbejde

Hillerød Posten - 13. august 2020 kl. 10:27

Stitunnellen under Frederiksværksgade i Hillerød skal renoveres, og i den forbindelse spærrer Hillerød Kommune Frederiksværksgade midlertidigt fra mandag den 17. august og seks uger frem.

arrow Læs også: Lindetræer bliver fældet: Må vige for ny cykelsti

Arbejdet med sti-tunnelen igangsættes på baggrund af regeringens opfordring til kommunerne om at fremrykke anlægsarbejder til 2020, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Ensrettede veje

Samtidig anlægger Hillerød Kommune cykelstier langs Frejasvej og Selskovvej. Arbejdet med cykelstierne vil vare frem til juli 2021, og strækningerne er ensrettet fra nord mod syd. Her kan omkørsel fra Frederiksværksgade og mod nord ske via Hillerødsholmsallé, Thurahsvej og Skovhegnet.

Omkørsel for de to projekter koordineres løbende, oplyser kommunen.

Helt konkret betyder tunnelarbejdet at Frederiksværksgade lukkes mellem Tulstrupvej og Teglværksvej. Man kan altså godt køre på Frederiksværksgade, men ikke igennem hele gaden.

Der bliver lavet omkørsel via Tjørnevang og Kirsebæralle.

Ekstra trængsel

Dette vil give ekstra trængsel ved T-krydset for enden af Kirsebæralle ved Tulstrupvej. For ikke at få for lange køer omkring krydset, bliver der midlertidigt forbud mod at køre til venstre fra Kirsebæralle ad Tulstrupvej. De bilister, der i dag kører fra Kirsebæralle og ud på Tulstrupvej mod syd, kan i stedet køre ad Selskovvej/Frejasvej ned til Herredsvejen. Det stykke af Selskovvej, der løber mellem Frederiksværksgade og Hillerødsholmsallé, bliver holdt åben i begge retninger i den periode, hvor der bliver arbejdet på stitunnellen, skriver kommunen.

Stitunnel lukket

Stitunnelen under Frederiksværksgade bliver også lukket for gående. Gående og cyklister kan i stedet krydse Frederiksværksgade. Kommunen etablerer en beskyttet krydsning og et lille stykke sti på Teglværksvej, så skoleeleverne til Ålholmskolen kan godt krydse Frederiksværksgade, så de kan cykle til skole.

"Giver gener"

"Vi ved godt, at det giver nogle gener i en periode. Men vi har vurderet, at det vil være muligt at afvikle trafikken på denne måde og samtidigt få udført vores anlægsarbejder. Vi håber på forståelse, for det er ikke muligt at lave vejarbejder, uden at trafikken bliver påvirket," udtaler formanden for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Dan Riise (V) i pressemeddelelsen.

Mdt

arrow Nu begynder arbejdet med ny cykelsti
06. juni 2020 kl. 11:00 Opdateret: kl. 16:24
arrow Sørens forhave skæres væk af ny cykelsti: Erstatningen er "bizar"
18. september 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 01:25
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?