19. februar 2020
Litteraturanmelder og oversætter Erik Skyum-Nielsen fortæller 20. februar på Hillerød Bibliotek om islandsk litteratur.
Litteraturanmelder og oversætter Erik Skyum-Nielsen fortæller 20. februar på Hillerød Bibliotek om islandsk litteratur.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erik Skyum-Nielsen om islandsk litteratur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Skyum-Nielsen om islandsk litteratur
Hillerød Posten - 15. februar 2020 kl. 07:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

litteratur Oversætter og litteraturkritiker Erik Skyum-Nielsen kommer torsdag 20. februar kl. 19 til Hillerød Bibliotek. Han fortæller om den internationale succes, som islandsk litteratur nyder i disse år.

Med navne som f.eks. Jón Kalman Stefánsson, Kristín Marja Baldursdóttir, Auður Ava Ólafsdóttir har islandsk litteratur fået en markant position på den verdenslitterære scene. Men hvordan kan det være, at islandske forfattere i disse år igen og igen sprænger rammerne for fantastiske læseoplevelser? Erik Skyum-Nielsen giver med udgangspunkt i sin bog 'Islands litterære mirakel' fra 2019 et bud på, hvorfor og hvordan den moderne islandske litteratur skiller sig ud: Udspringer forfatterne og romanerne af en særlig islandsk fortælletradition? Spiller de gamle sagaer og eddaer en rolle i teksterne?

Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturanmelder hos Dagbladet Information, hvor han har været siden 1978. Desuden har han oversat adskillige bøger fra islandsk.

Arrangeret af Foreningen Norden og Hillerød Bibliotek. Alle er velkomne.

Billetter kan købes på hillbib.dk eller ved indgangen.

Mdt