27. februar 2020
"Tak for denne gang," skriver Dollarstore i vinduet. De har valgt at fokusere på deres andre butikker end den i Hillerød - og på en ny webshop.
"Tak for denne gang," skriver Dollarstore i vinduet. De har valgt at fokusere på deres andre butikker end den i Hillerød - og på en ny webshop.
Foto: Mette Dolmer Thygesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dollarstore lukker i Hillerød: Åbner i stedet en webshop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dollarstore lukker i Hillerød: Åbner i stedet en webshop

Dollarstore har lukket deres butik i Slotsgade og åbner en webshop i stedet. Men de afskriver ikke at vende tilbage med ny butik i Hillerød

Hillerød Posten - 23. januar 2020 kl. 06:01
Af Mette Dolmer Thygesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er slut med at købe barbergrej, køkkenudstyr og cremer til billige penge i butikken Dollarstore i Slotsgade 20 i Hillerød. Butikken holdt nemlig sidste åbningsdag den 23. december.

"Vores butik i Hillerød gik ikke helt så godt som vores seks andre butikker. Ikke at det gik dårligt - bare ikke så godt som de andre," siger Mohamed Alhelo, som var butikschef i tre år i hillerødbutikken.

Han har nu fået nyt job i Dollarstores hovedlager, hvor han skal hjælpe med at søsætte den nye webshop, som Dollarstore lancerer i slutningen af januar som erstatning for butikken i Hillerød. Kædens andre seks butikker fortsætter som i dag.

arrow Læs også: Ukrudt og skæve fliser: "Jeg føler mig virkelig utryg"
Kunder kede af lukning

Dollarstore i Hillerød åbnede for fem år siden og var den første butik i det, der efterfølgende skulle blive en kæde af Dollarstore-butikker. Og Dollarstore har været rigtig glade for at ligge i Hillerød, fortæller Mohamed Alhelo:

"Vi har mange glade kunder her, og vi har fået mange henvendelser om, hvorfor vi er lukket. Mange er kede af, at vi skulle lukke. Og vi er også rigtig glade for at være i Hillerød, så vi overvejer, om vi skal komme tilbage til byen på en ny adresse. Men det er noget, vi kommer til at overveje, efter vi har åbnet vores webshop, som vi fokuserer på nu".

Har fået anbefalet en webshop

Mohamed Alhelo er også ked at, at han skulle sige farvel til kolleger og kunder i Hillerød - men Dollarstore fokuserer nu på deres nye webshop:

"Vi har fået anbefalet af mange over lang tid at åbne en webshop. Og nu, efter vi har overvejet det i mange år, har vi valgt at gøre det," siger han.

Dollarstore sælger ifølge eget udsagn "kvalitetsvarer til discountpriser" og kan sammenlignes med en blanding af Flying Tiger og Normal.

Dollarstore startede i 2015 i samarbejde med den britiske supermarkedkæde Poundworld, som har over 400 butikker i England. De sælger varer til både kontor, rengøring, badpleje, køkken, kosmetik, personlig pleje, legetøj, elektronik med mere.

Dollarstores øvrige butikker ligger i Glostrup, Brønshøj, Vordingborg, Taastrup, Solrød og København.

arrow Borgmestre bekymrede over udsigten til for få sengepladser
22. januar 2020 kl. 18:30 Opdateret: kl. 09:32