19. september 2020
Hillerødborgerne betaler nok i skat i forvejen, mener det konservative byrådsmedlem Nikolaj Frederiksen. Arkivfoto
Hillerødborgerne betaler nok i skat i forvejen, mener det konservative byrådsmedlem Nikolaj Frederiksen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De konservative: "Vi betaler nok i skat i forvejen"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De konservative: "Vi betaler nok i skat i forvejen"

De konservative så hellere, at der kom besparelser på den kommunale administration i stedet for en skattestigning

Hillerød Posten - 16. september 2020 kl. 05:00
Af Martin Warming
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det Konservative Folkeparti valgte også at forlade budgetforhandlingerne, da det lørdag aften stod klart, at der var et rødt flertal for en skattestigning i Hillerød.

arrow Læs også: Budget: Politikerne finder ekstra penge til hårdt trængt arena

"Den altoverskyggende knast var et ønske fra det røde flertal i kommunalbestyrelsen om at lade skatten stige. Med en skatteprocent, som i forvejen er i den høje ende i forhold til landsgennemsnittet, betaler vi nok i skat i Hillerød," skriver det konservative byrådsmedlem Nikolaj Frederiksen i en mail til Hillerød Posten.

"Budgettet i Hillerød er kommet under pres som følge af manglende og dårlig vedligeholdelse af kommunens bygninger og den nyligt vedtagne udligningsreform, som betød en ekstra stor regning til Hillerøds borgere," fortsætter Nikolaj Frederiksen i mailen, hvor han samtidig understreger, at Det Konservative Folkeparti ikke er en del af udligningsreformen.

Det Konservative Folkeparti ville hellere have sparet på den kommunale administration, skriver Nikolaj Frederiksen.

"Med en foreslået skatte- og afgiftspakke fra regeringen på 13,5 milliarder lurende i baggrunden, mener vi ikke, at der er plads til mere skat på de mennesker, som hver dag går på arbejde og bidrager til den fælles velfærd. Vi ønskede i stedet at finde yderligere besparelser i den kommunale administration i Hillerød, og vi mener, at fire timers motion i arbejdstiden per medarbejder om måneden ville være givet bedre ud på kommunale kerneopgaver som børnepasning, undervisning, pleje og rengøring. Ligesom vi også mener, at man kan gøre en ekstra indsats for at nedbringe det høje antal sygedage for de ansatte. Det er faktisk dobbelt så højt som i den private sektor," skriver Nikolaj Frederiksen i mailen.

Men ifølge Nikolaj Frederiksen var der altså ikke opbakning fra de røde partier til at gennemføre de besparelser på den kommunale administration, som blandt andre de konservative foreslog i budgetforhandlingerne.

"På trods af et uudnyttet potentiale, dokumenteret af blandt andre Cepos og tal indberettet af Hillerød Kommune til Indenrigsministeriet, blev forslag om yderligere besparelser på den centrale administration afvist. Konservative vil gerne være fleksible og til tider også gå på kompromis med konservative holdninger for at sikre et budget, som kommunen kan styres efter. Skattestigninger var dog for meget," slutter Nikolaj Frederiksen i mailen.

arrow DEBAT: Venstre: Der er andre muligheder end skattestigning
16. september 2020 kl. 15:50 Opdateret: kl. 15:48
arrow Uddrag af budget-aftalen i Hillerød
15. september 2020 kl. 15:05 Opdateret: kl. 13:28
arrow Budget: "Det er den bedste mandag for Mastodonterne"
15. september 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 16:36
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?