4. august 2020
Hvis coronatallene fortsætter deres positive udvikling, kan Frederiksborg Slot igen åbne 8. juni. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
Hvis coronatallene fortsætter deres positive udvikling, kan Frederiksborg Slot igen åbne 8. juni. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Datoen er sat for Frederiksborg Slots genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Datoen er sat for Frederiksborg Slots genåbning

Museet på slottet glæder sig til igen at kunne slå dørene op til juni

Hillerød Posten - 13. maj 2020 kl. 06:51
Af Mette Dolmer Thygesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om alt går vel, kan Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot endelig slå dørene op for deres udstillinger 8. juni.

arrow Læs også: To måneder uden værtshus: - Det er jo mit andet hjem

For som landets øvrige museer er slottet omfattet af genåbningens fase 3, som begynder til juni. Museerne blev ikke en del af fase 2-genåbningen, sådan som storcentre, cafeer, biblioteker, efterskoler og de ældste elever i skolerne blev det - og det ærgrer museumsdirektør Mette Skougaard:

"Vi havde som så mange andre håbet at komme med i fase 2, men nu glæder vi os over, at der er sat en dato på genåbningen af museerne i fase 3 - nemlig den 8. juni. Så håber vi, at den udvikling i bekæmpelse af spredningen af Corona-virus fortsætter, så fase af genåbningen kan gennemføres som planlagt," skriver hun i en mail til Hillerød Posten.

Frederiksborg Slot har holdt lukket siden midt i marts - og det er første gang siden åbningen i 1878, at museet har holdt lukket i flere dage træk. Og det har haft konsekvenser for museet, skriver Mette Skougaard, som også peger på, at der sandsynligvis vil komme færre turister denne sommer:

"Som andre lukningsramte har museet naturligvis også kunnet mærke de økonomiske følger af den manglende omsætning. Vi håber, at de besøgende vender tilbage efter genåbningen, også selvom vi må forvente færre udenlandske gæster i år".

Ensretning og afstand

Lige nu er museet ved at gøre klar til igen at tage imod gæster til juni:

"Museet gør klar til genåbningen med en lang række foranstaltninger, f.eks. ensrettede trapper, større afstand mellem gæsterne og hygiejne efter myndighedernes anvisninger. Vi har også forberedt en mere kontrolleret adgang, så vi kan sikre, at der ikke ankommer for mange gæster samtidigt," fortæller museumsdirektøren.

Dronningeudstilling åbner

Frederiksborg Slot skulle i forbindelse med dronningens 80 års fødselsdag have haft royalt besøg til åbningen af den nye udstilling 'Dronningens Ansigter'. Den vil nu blive åbnet, kort efter slottet slår dørene op igen:

"Mens museet har været lukket, har vi arbejdet intenst på vores særudstillinger, så godt som man har kunnet under de nye vilkår. Kort efter museets genåbning vil man kunne se vores store udstilling 'Dronningens Ansigter'. Vi har også udbygget vores udstilling om Genforeningen med originale filmklip og lydoptagelser, så den er klar til den store 100-års dag den 15. juni," fortæller Mette Skougaard.

Under museets coronanedlukning har de haft stor uscces med deres digitale udstillinger, fortæller hun:

"Vi har arbejdet med at udvide mulighederne for at besøge museet hjemmefra, og mere end 10.000 har besøgt museet digitalt under nedlukningen. Her kan man både komme på en generel rundtur på museet, ligesom man kan besøge flere af museets tidligere særudstillinger, blandt andet den om besættelsestiden fra 2015, der jo også er aktuel i år, hvor det er 75-året for befrielsen".

arrow Mandag genåbner biblioteket: ”Vi glæder os helt vildt”
12. maj 2020 kl. 18:50 Opdateret: kl. 15:24
arrow Nu kan corona-isolerede i Hillerød bo på hotel
12. maj 2020 kl. 16:25 Opdateret: kl. 15:50
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?