24. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Datoen er sat: Ny H&M slår dørene op i SlotsArkaderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Datoen er sat: Ny H&M slår dørene op i SlotsArkaderne

22. november åbner ny H&M i Hillerød med åbningstilbud, vouchers og croissanter

Opdateret 04. juni 2020 kl. 02:03
Hillerød Posten - 12. november 2018 kl. 14:11

handelsliv Så er datoen sat for, hvornår den nye H&M-butik i SlotsArkadernes udvidelse åbner. Det bliver torsdag 22. november, hvor H&M indbyder til åbningsfest. SlotsArkaderne byder samtidig på gratis kaffe og croissanter.

Som noget nyt i Hillerød indeholder butikken H&M's interiørbrand H&M HOME. Den nye butik er fordelt på to etager i Slotsarkadernes nye tilbygning og i Slotsarkadernes tidligere nabobutikker.

I stueetagen med indgang fra både Slotsarkaderne og Slotsgade findes dame- og ungdomskollektionerne samt H&M HOME, og på den nye førstesal findes herre- og børnesortimentet.

H&M's danske Country Manager, Christel Friis-Mikkelsen, ser frem til åbne den nye butik:

"H&M har været en del af handelslivet i Hillerød i mange år, og vi sætter pris på den interesse, der altid har været for vores tilstedeværelse. I Slotsarkaderne har vi fået en unik mulighed for at samle vores kræfter i én stor butik, hvor vi kan give vores mange kunder en samlet og bedre oplevelse af, hvad H&M står for. I den nye butik er der mere plads til at shoppe, og det er noget, der har været efterspurgt både i den gamle og midlertidige butik i Slotsarkaderne, og som både jeg og butikkens medarbejdere glæder sig til at møde kunderne med," udtaler hun i en pressemeddelelse.

H&M har haft butik i Slotsarkaderne siden 1992, og den tidligere butik er blevet ombygget flere gange gennem årene. Butikken ledes af Store Manager Malene Christiansen, der har en 24 år lang karriere bag sig i H&M som blandt andet Store Manager i Hillerød, Hørsholm og Ballerup.

Der er 60 medarbejdere i den nye butik, og alle medarbejdere fra de tidligere butikker er blevet tilbudt job i den nye H&M.

På åbningsdagen uddeler H&M vouchers på 100 kroner til de første 100 kunder i butikken på en rød løber, efter at Malene Christiansen kl. 10 klipper snoren og åbner butikken officielt.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?