26. maj 2020
Politiet beklager, at Lasse Asp oplevede udrykningskørsel som vanvidskørsel. Arkivfoto
Politiet beklager, at Lasse Asp oplevede udrykningskørsel som vanvidskørsel. Arkivfoto
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svar fra politiet: Hver eneste gang, vi kører udrykning, vurderer vi hændelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svar fra politiet: Hver eneste gang, vi kører udrykning, vurderer vi hændelsen
Hillerød Posten - 17. maj 2020 kl. 17:47
Af Nordsjællands Politi
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som svar på Lasse Asps indlæg kan det oplyses, at grunden til udrykningskørslen var et færdselsuheld mellem en motorcykel og en bil.

arrow Læs også: DEBAT: Politiet kører vanvidskørsel

Hver eneste gang politiet kører udrykningskørsel, sker det på baggrund af en vurdering af den hændelse, som vi bliver sendt til. Færdselsuheld - alt efter ulykkens alvor - er en af de hændelser, hvortil politiet kan køre udrykningskørsel.

Når et færdselsuheld anmeldes, er oplysningerne som regel sparsomme, og vi ved derfor ofte først, hvor alvorligt - eller ikke alvorligt - det er, når vi er fremme. På den baggrund vil politiet i visse situationer køre udrykningskørsel, hvor det efterfølgende ville kunne konstateres, at hændelsen ikke havde alvorlig karakter. Og det skøn skal der efter politiets opfattelse naturligt være plads til.

Politiet kan sagtens forstå, at udrykningskørsel kan virke voldsomt for andre trafikanter, og det er beklageligt, at Lasse Asp oplevede kørslen som vanvidskørsel.

Netop for at sikre den størst mulige sikkerhed for øvrige trafikanter i forbindelse med udrykningskørsel sker der løbende en særlig uddannelse af personalet i udrykningskørsel. Det sker blandt andet med det sigte, der skal være særlig opmærksomhed på omgivelserne under kørslen således, at kørsel med udrykning kan foregå med den størst mulige sikkerhed og hensyntagen til forholdene.

Nordsjællands Politi

arrow DEBAT: Grænsekaos rammer også Nordsjælland
16. maj 2020 kl. 13:36 Opdateret: kl. 15:47
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?