12. juli 2020
"Byrådet kan endnu nå at stoppe salget af Horsevænget, og jeg håber, at flertallet kommer til fornuft," skriver Tue Tortzen. Arkivfoto: Martin Warming
"Byrådet kan endnu nå at stoppe salget af Horsevænget, og jeg håber, at flertallet kommer til fornuft," skriver Tue Tortzen. Arkivfoto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Stop salg af Horsevænget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Stop salg af Horsevænget
Hillerød Posten - 28. maj 2020 kl. 14:47
Af Tue Tortzen, byrådsmedlem, Enhedslisten
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmesteren har skrevet til alle beboere i Horsevænget om det mulige salg, som i al hemmelighed er behandlet i økonomiudvalget.

arrow Læs også: DEBAT: Svar fra borgmesteren: Vi kender ikke udfaldet af udbuddet af Horsevænget

Hun starter med at beklage, at der er sluppet noget ud om sagen:

"Jeg ville ønske, at vi som kommune havde fået mulighed for at give jer informationen, før I læste om det i medierne," skriver hun.

Jamen, Kirsten du kunne jo have startet med at spørge beboerne, om de synes, det er en god ide, før du satte administrationen til at forberede salget af ejendommene.

Dernæst fortæller borgmesteren, at der bliver bygget 30 mindre almennyttige boliger, som kommunen har anvisningsret til.

Men det bliver ikke nævnt, at de er dobbelt så dyre.

Man får også at vide, at almennyttige boligselskaber er dygtigere til at udleje boliger, og at det ikke er en af kommunens kerneopgaver.

Der er jo intet, der forhindrer Hillerød Kommune i at overlade udlejning og administration til et andet selskab.

Den slags argumenter ville komme frem, hvis der var en åben debat.

Borgmesteren fortæller, også at beboerne har ret til selv at købe ejendommene til samme pris, som en anden køber byder.

Vi har jo lige præcis i sin tid bygget Horsevænget til dem, der ikke kan låne penge i banken eller tjener så meget, at de kan spare op til en ejerbolig. Hvordan skulle de pludselig få råd til at købe?

Det er rigtigt, at ejendommene trænger til renovering.

Hver gang, der har været budgetforhandlinger, har jeg - bl.a. sammen med Peter Lennø (tidligere Dansk Folkeparti, nu løsgænger i byrådet, red.) - prøvet at få sat flere penge af til de utætte tage og andre mangler, men først for to år siden lykkedes det at få en plan, som sikrer mod yderligere forfald.

Beboerne har også opsparet penge til vedligehold, og de skal selvfølgelig i spil.

Byrådet kan endnu nå at stoppe salget af Horsevænget, og jeg håber, at flertallet kommer til fornuft.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?