1. juni 2020
Nyt projekt vil åbne kvinders muligheder for at få et mere aktivt og bedre liv, skriver Vivi Wøldike fra Socialdemokratiet. Arkivfoto
Nyt projekt vil åbne kvinders muligheder for at få et mere aktivt og bedre liv, skriver Vivi Wøldike fra Socialdemokratiet. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nyt projekt vil gavne de kvinder, der har det allersværest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nyt projekt vil gavne de kvinder, der har det allersværest
Hillerød Posten - 27. marts 2020 kl. 17:54
Af Vivi Wøldike, byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er kvinder i vores lokalområde, som ikke nyder de rettigheder eller den indflydelse, som vi i mere end hundrede år har kæmpet for, at kvinder skal have. De er låst kulturelt og socialt. Vi vil jo gerne have et nogenlunde ligestillet samfund. For store uligheder i samfundet skaber ufred.

Kommunen har fået en bevilling fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til et projekt over tre år, som hedder 'Bevægelse til arbejde - Hillerød-modellen'. Det sagde vi i byrådet ja til med stemmerne 26-1. Det er et projekt, vi har sammen med idrætsorganisationen DGI-Nordsjælland, som står bag flere spændende integrationsprojekter, og kombinerer godt gammeldags foreningsarbejde med en stor integrations-udfordring.

SIRI har givet Hillerød Kommune penge i tre år (i alt 4,4 mio. kr.) til at se på det hele menneske. At være med i en forening er en velafprøvet metode til større livskvalitet og et bedre helbred er også en stærk motivation. Vi tænker os at engagere omkring 50 kvinder med mellemøstlig baggrund i første omgang og har som mål, at de kommer i arbejde eller uddannelse og begynder at dyrke regelmæssig motion.

Det, mener vi, vil være med til at åbne deres mulighed for et mere aktivt og bedre liv. Der er nogen, der siger, at integration er et personligt ansvar. Det er det også, men det er ikke alene et personligt ansvar.

Her vil vi være med til at vende bøtten for en gruppe af kvinder, som har det allersværest. Forhåbentligt gavner det dem, deres omgivelser, deres børns indstilling til kvinders betydning, deres mandlige familiemedlemmers indstilling til kvinders betydning og til de omgivende samfunds forståelse af disse kvinders værdi, så vi kan bryde de fastlåste mønstre og leve op til værdien om ligestilling.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?