22. oktober 2020
De Konservative gik til budgetforhandlingerne med det klare formål at forhindre skattestigninger, skriver Peter Ingemann Bentsen. Pressefoto
De Konservative gik til budgetforhandlingerne med det klare formål at forhindre skattestigninger, skriver Peter Ingemann Bentsen. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Konservative frygter flere skattestigninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Konservative frygter flere skattestigninger
Hillerød Posten - 26. september 2020 kl. 18:20
Af Peter Ingemann Bentsen, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalget 2021, Granbakken 51, Hillerød

Hillerød Kommune har fået nyt budget for den kommende 4-års periode. Normalt stemmer De Konservative for budgettet, også selv om der er dele af budgettet, som måske ikke helt lever op til Konservative værdier og synspunkter. Ingen roser uden torne.

arrow Læs også: DEBAT: Kernevelfærden var sikret uden skattestigning

Udligningsreformen, som for nylig blev vedtaget af regeringen og deres støttepartier samt Venstre, kostede Hillerød Kommune og dermed Hillerøds borgere kr. 24 mio. pr. år. Et beløb som skal findes enten ved besparelser - rigtige besparelser og ikke omprioriteringer internt i Hillerød Kommune - eller ved skattestigninger.

Allerede inden forhandlingerne gik i gang, havde partierne i byrådets røde blok tilkendegivet, at de ønskede skattestigninger til at dække forøgede udgifter i kommunebudgettet. Konservative gik til forhandlingerne med det klare formål at forhindre skattestigninger i Hillerød. Hillerød har allerede en skatteprocent i den høje ende. Lægges hertil ejendomsskatter og grundskyld, betaler Hillerøds borgere rigeligt i skat.

Selv gode konstruktive forslag fra de blå partier om at udskyde forskellige anlægsarbejder, til der kom penge i kommunekassen, kunne ikke ændre holdning hos det socialistiske flertal i byrådet.

Argumentet om ganske små skattestigninger for den enkelte kan se tilforladeligt ud, men samtidig er der varslet nye skatte- og afgiftsstigninger for 13,5 mia., som også skal betales af borgerne.

Et gammelt ordsprog siger, at "når man rækker fanden lillefingeren, tager han hele armen". Konservative frygter flere skatte- og afgiftsstigninger med den nuværende regering, så argumentet med "små beløb" kommer ikke til at holde.

arrow DEBAT: Borgerlige dyder uden underbudgettering
05. oktober 2020 kl. 17:05 Opdateret: kl. 15:55
arrow DEBAT: Borgmesteren bør ikke roses
23. september 2020 kl. 12:34 Opdateret: kl. 12:34
arrow DEBAT: Radikale Venstres fokus er et budget i balance
20. september 2020 kl. 17:51 Opdateret: kl. 14:18
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?