

Se billedserie
Planerne om byggeri på Tikanten vil kunne pynte på et område, der ikke er noget særligt kønt syn, men derfra og så til at bygge højt, massivt og uden en arkitektur, der er tilpasset bymiljøet og områdets karakter, er straks noget helt andet.
Den eksisterende kommuneplan fra 1989 har som udgangspunkt max. 2.5 etager, og nu vil man dispensere således, at der kan bygges med fire etager, fladt tag og en massiv facade uden detaljer. En bygning der på ingen måder matcher et område præget af huse med tegltag. Eneste nyere byggeri i området er Borgerstiftelsen med en pudset facade og Humlehaven, der er opført i røde mursten, tegltag og variation i facaden.
Mange af Helsingørsgades huse er gamle smukke villaer opført i varme røde mursten. Forslaget til byggeriet Tikanten har på ingen måde karakter af byhuse eller rækkehus, men fremstår mørk, alene med en fantasiløs og kedelig facade... Her er ikke tænkt udsendende, men på en billig entreprenørløsning.
Højde og drøjde er ikke noget problem, bebyggelsesprocenten hæves betragtelig, og der skal atter rives et af byens ældre bevaringsværdige huse ned. Er der da ingen forståelse for, at også disse huse har en kulturel værdi? De er og har været en del af vores bys historie og identitet.
Jeg håber inderligt, at det nye arkitekturråd bevæger sig ud og ser på helheden i området og får tilpasset højde, drøjde og en arkitektur, der passer til området.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her