10. august 2020
Der bliver ikke afholdt loppemarked i Store Lyngby i år. Arkivfoto: Jan F. Stephan
Der bliver ikke afholdt loppemarked i Store Lyngby i år. Arkivfoto: Jan F. Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona stikker en kæp i hjulet for stort loppemarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona stikker en kæp i hjulet for stort loppemarked

Store Lyngby IF bliver nødt til at aflyse årets loppemarked

Hillerød Posten - 01. august 2020 kl. 06:00
Af Martin Warming
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det traditionelle loppemarked i Store Lyngby, der de sidste 29 år har været afholdt sidste søndag i september, er aflyst i år.

arrow Læs også: Nyt mødre-fællesskab til kamp mod ensomhed

Corona-restriktionerne umuliggør nemlig afholdelse af det populære loppemarked, skriver Store Lyngby IFs Venner i en pressemeddelelse til Hillerød Posten.

Loppemarkedet bliver afholdt for at samle penge ind til ungdomsarbejdet i klubben. Et arbejde der de sidste par år har kastet over 200.000 kroner af sig som støtte til arbejdet i gymnastik-, fodbold-, og skytteafdelingerne.

Loppemarkedet skulle have været afholdt den 27. september i år og trækker normalt 2.000 til 3.000 mennesker til Store Lyngby for at købe antikviteter, genbrug og gammelt ragelse af de mange frivillige medhjælpere.

Men nu har corona-krisen altså stukket en kæp i hjulet for årets loppemarked.

"Forsamlingsforbuddet betyder, at det ikke er tilladt at samle nok mennesker til, at loppemarkedet kan løbe rundt. Der er rigtig mange omkostninger forbundet med at afholde et så stort et arrangement. Hvis der kun må komme få hundrede mennesker til loppemarkedet, vil det ikke komme til at give overskud," siger formand Jens W. Hansen.

Rammer hårdt

De manglende indtægter kommer til at betyde, at der ikke kan uddeles det samme beløb til ungdomsarbejdet som sædvanligt. Idrætsforeningen har også haft et lavere aktivitetsniveau i år på grund af corona-krisen med aflyste turneringer og stævner.

"Derfor kommer det til at kræve en ekstraordinær indsats af idrætsforeningen at give børnene den oplevelse af sammenhold, som de er vant til. En indsats der nu ikke bliver lige så mange penge til, som der plejer at være," lyder det fra formanden.

Store Lyngby Ifs Venner har siden april afhentet loppeeffekter rundt omkring i Nordsjælland, så lageret er næsten fyldt op allerede. Næste års loppemarked tegner derfor til at blive endnu større end sidste års.

"Vi håber, at vi i 2021 kan holde vores største loppemarked nogensinde og indhente noget af den tabte indtjening fra i år," slutter Jens W. Hansen.

arrow Nyt stadionkvarter kan stå klart i 2025
30. juli 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 12:45
arrow Coronanedlukning: Royal Stage sadler om
29. juli 2020 kl. 08:13 Opdateret: kl. 08:38
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?