30. oktober 2020
Der bliver ingen mudderløb i år - firmaidræt Hillerød aflyser nu Ladies Mud Race og Xtreme Mandehørm på grund af coronarestriktionerne. Pressefoto
Der bliver ingen mudderløb i år - firmaidræt Hillerød aflyser nu Ladies Mud Race og Xtreme Mandehørm på grund af coronarestriktionerne. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona sætter en stopper for populære mudderløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona sætter en stopper for populære mudderløb

Firmaidrætten aflyser Ladies Mud Race og Xtreme Mandehørm

Hillerød Posten - 18. august 2020 kl. 08:24

Der bliver ikke noget med at kravle gennem forhindringer og vælte sig i mudder til Ladies Mud Race og Xtreme Mandehørm i 2020.

arrow Læs også: Dorte Dahl løb 175 kilometer

Firmaidrætten i Hillerød aflyser nu de to løb, der - som så meget andet - rammes af Covid-19-retningslinjerne.

Den væsentligste årsag er forsamlingsantallet, som er for lavt, til at løbene kan afvikles, fortæller firmaidrætten i en pressemeddelelse:

"Der har forståeligt nok været stor spænding hos deltagerne om, hvorvidt løbene kunne gennemføres. Der har været mange bekymrede spørgsmål på Facebook og henvendelser til løbsledelsen, som indtil lørdag havde håbet på, at forsamlingsforbuddet var blevet lempet, så man ved en deling af løbet havde kunne gennemføre løbet på betryggende vis. Men sådan skulle det ikke gå, og løbsledelsen havde da også forberedt sig på, at det skulle ende med en aflysning," skriver firmaidrætten.

Tæt på udsolgt

Også mange potentielle deltagere havde forudset en aflysning eller var bekymrede for deltagelse, da tilmeldingen gik helt i stå dagen efter nedlukningen i marts. På dette tidspunkt havde cirka 1.700 tilmeldt sig, så arrangørerne var ikke i tvivl om, at i hvert fald Ladies Mud Race ville have kunnet melde udsolgt med 2.000 deltagere.

"På trods af aflysningen er det tydeligt, at afklaringen er blevet taget godt imod. Der er stor forståelse for situationen, og det ligger derfor fast, at løbene forventes gennemført til næste år. Nogle er lettede over, at det aflyses/udskydes, andre ærgerlige og nogle glade, for så kan de komme med til næste år," fortæller sportschef Dorte Dahl i pressemeddelelsen.

Påvirker klubber

Aflysningerne påvirker også lokale virksomheder og klubber som er samarbejdspartnerne i de store arrangementer.

"Vi har heldigvis nogle fantastiske samarbejdspartnere, som godt er klar over, at vi ikke er herre over situationen. Det er primært Hillerød Fodbold, som stiller med hjælpere før, under og efter løbet. De kommer desværre til at undvære den økonomiske indtægt i år. Vi har løbende holdt dem orienteret, så det kommer ikke som en overraskelse. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet til næste år," udtaler løbsleder Peder Bisgaard i pressemeddelelsen.

Næste år

Firmaidrætten forventer, at tilstandene bliver normaliseret så meget, at der kan gives fuld gas til næste år. Derfor håber arrangørerne også, at så mange som muligt vil overføre deres startnummer til næste års udgave - dermed er man således også sikret en plads til næste års løb.

"Vi håber at se alle 1.700 tilmeldte til næste år, hvor vi vil gøre alt for at "forkæle" deltagerne som et lille plaster på såret," siger Peder Bisgaard.

Planen er at afvikle mudderløbene 11. og 12. september 2021.

Mdt

arrow 2 x mudderløb klar til at tage imod 5.000 ben
19. september 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 01:25
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?