29. oktober 2020
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: photoguns - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona på handelsskolen: Elever og lærer smittet med Covid-19

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona på handelsskolen: Elever og lærer smittet med Covid-19

To elever og en lærer på handelsuddannelser i Hillerød er meldt smittet med coronavirus

Hillerød Posten - 21. september 2020 kl. 10:56
Af Mette Dolmer Thygesen

Coronasmitten har nu også ramt Hillerød Handelsgymnasium og Handelsskole, U/NORD, på Trollesmindealle i Hillerød.

arrow Læs også: Corona: Måtte aflyse generalforsamling og donerede maden til botilbud

De har i weekenden modtaget besked om, at et par elever og en enkelt lærer er blevet testet positiv for COVID-19.

Derfor har skolen valgt at hjemsende den klasse, hvor den ene smittede elev går.

Den anden elev har ikke været på skolen i perioden, så her er vedkommendes klasse blot informeret.

Virtuel undervisning

Den berørte klasse vil i den kommende tid modtage virtuel undervisning, indtil alle igen er testet negative.

"Vi har ud fra et forsigtighedsprincip besluttet at sende alle elever og lærere fra klassen hjem til test og virtuel undervisning. Undervisningen genoptages på skolen, når elever og lærere har modtaget en negativ test og har været symptomfri i 48 timer," udtaler uddannelseschef Conni Vang Jensen i en pressemeddelelse.

Alarmberedskab

Da meddelelsen om den første smittede elev tikkede ind fredag aften, gik et større alarmberedskab i gang:

"I det øjeblik vi fik at vide, at vi har en elev, der er blevet testet positiv for corona, gik vi i gang med at orientere elever og medarbejdere om situationen. Herefter sørger lærerne for at bringe beskeden videre ud til klasserne. De øvrige klasser fortsætter undervisningen som planlagt," siger Conni Vang Jensen.

Smitteopsporing i gang

I løbet af weekenden blev yderligere en elev og en lærer meldt positive uafhængigt af hinanden, og igen blev der iværksat smitteopsporing og kontakt til elever og medarbejdere.

"Vi håber, at de, der er konstateret smittet, kommer sig hurtigt over sygdommen, og at ingen yderligere elever eller lærere testes positive," siger Conni Vang Jensen, som understreger, at uddannelsesinstitutionen tager corona-situationen meget alvorligt:

"Både vores elever og medarbejdere er meget opmærksomme på at passe på hinanden. På alle vores adresser er der skærpede retningslinjer for, hvordan vi omgås hinanden på fællesarealerne og udover gode håndsprit-, afstands- og hostevaner, har vi for eksempel også allokeret bestemte indgange til klasserne. Vi vil nu benytte dagen til at indføre yderligere tiltag, bl.a. hjemsendes 2. årgang på HHX denne uge, idet de er i gang med en større skriftlig opgave - og 3. års klasser vil blive hjemsendt forskudt, så vi mindsker trykket på busser, kantine og øvrige meeting points".

Færre smittetilfælde

Hillerød Kommune har på det seneste haft et højt antal smittede, men det er gået i den rigtige retning de seneste dage med at få smittetallet ned.

De sidste syv dage har der dog været 19 coronasmittetilfælde i Hillerød Kommune, som dermed ligger med en 'incidens' - antal smittede per 100.000 borgere -på 37. Men den har i den seneste uge været oppe over de 50, så tallet er faldet.

arrow Tilskuer testet positiv for corona
16. september 2020 kl. 08:57 Opdateret: kl. 09:10
arrow Corona-udbrud på skole: 350 elever sendes hjem
15. september 2020 kl. 09:55 Opdateret: kl. 09:55
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?