3. juni 2020
En af dem, der tog imod Thomas Elongs tilbud, var Rikke Elster, som mange kender fra talkshowet Den Muntre Sofa. Foto: Martin Warming
gallery icon

Se billedserie

En af dem, der tog imod Thomas Elongs tilbud, var Rikke Elster, som mange kender fra talkshowet Den Muntre Sofa. Foto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmedlem tog skraldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem tog skraldet

70 hillerødborgere tog imod Thomas Elongs tilbud om at tage skraldet

Hillerød Posten - 30. marts 2020 kl. 16:00
Af Martin Warming
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad gør man, når man har samlet affald sammen rundt omkring i naturen og på gader og stræder og ikke kan komme af med det, fordi genbrugsstationen er lukket?

arrow Læs også: Hillerøds butikker enige om fælles åbningstider under corona-krisen

Det problem er der rigtig mange miljøbevidste hillerødborgere, der har stået med de sidste par uger, og det fik i fredags byrådsmedlem Thomas Elong (V) til at starte sin varebil op og parkere den fire forskellige steder i Hillerød, så dem, der har samlet affald sammen, kunne kigge forbi og aflevere det til ham.

Og det tilbud var der rigtig mange, der benyttede sig af, fortæller han.

"Der var cirka 70 mennesker, der kom forbi med affald, og de afleverede tilsammen 30 sække," siger Thomas Elong, der udover at være byrådsmedlem også har firmaet Dansk Hvidevare Rådgivning, til Hillerød Posten.

To af dem, der tog imod Thomas Elongs tilbud om at tage skraldet, var Lisbeth og Thore Uhre Hansen, der er mor og søn.

"Vi har samlet affald sammen i området omkring Hillerød Vest Skolen to gange, og begge gange er det blevet til cirka to sække på halvanden time," fortæller Tore, der ikke er overrasket over, at de har fundet så meget affald.

Genbrugsstationen er åbnet
Genbrugsstationen i Hillerød meldte i weekenden ud, at den åbner igen. Det kan du læse mere om her

"Vi har prøvet det før, så det kommer ikke bag på mig. Vi finder alt muligt: Både glas, emballage og cigaretskodder," siger han.

"Vi har også fundet et til salg-skilt, der var blevet spredt ud over et stort område, fordi det er blevet kørt over af en græsslåmaskine," tilføjer Lisbeth Uhre Hansen, der ser familien Uhre Hansens affaldsindsamlinger som en god anledning til at komme ud og få lidt frisk luft - samtidig med at Thore lærer lidt om genbrug.

"Jeg har blandt andet lært, at glas er en million år om at blive nedbrudt i naturen," tilføjer han.

Belønnet med en is

Thomas Elong er imponeret over, at så mange hillerødanere har brugt lidt af den ekstra fritid, de har fået her under corona-nedlukningen, til at gøre en indsats for miljøet og samle affald sammen.

"Jeg synes, det er fantastisk, at folk tager sække med på deres gåture og samler affald sammen. Det kan man kun have stor respekt for. Det er en helt fantastisk indsats, og det fortjener de en lille belønning for," siger Thomas Elong, der derfor havde allieret sig med Hjem Is, der gav en is til alle, der kom forbi og afleverede deres affald til ham i fredags.

Det affald, der blev afleveret til Thomas Elong i fredags, deponeres nu i 14 dage, så der ikke er risiko for, at der sidder corona-smitte på affaldssækkene. Derefter sørger Thomas Elong for, at affaldet bliver afhentet og bortskaffet på en miljørigtig måde.

arrow Corona-krisen kradser: Dalle Valle i Hillerød er gået konkurs
31. marts 2020 kl. 12:08 Opdateret: kl. 12:08
arrow Genbrugsbutikker: Vent med at aflevere poserne
31. marts 2020 kl. 09:05 Opdateret: kl. 15:12
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?