30. marts 2020
Hillerød Kommunes arkitekturpolitik har været længe undervejs, men står nu til at blive godkendt i næste måned.
Hillerød Kommunes arkitekturpolitik har været længe undervejs, men står nu til at blive godkendt i næste måned.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arkitekturpolitik skal vedtages endeligt til april

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkitekturpolitik skal vedtages endeligt til april

Arkitekturudvalg godkendte udkast til arkitekturpolitik, som nu står til at blive endeligt godkendt i april

Hillerød Posten - 19. marts 2020 kl. 06:21
Af Mette Dolmer Thygesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Medmindre coronavirussen forsinker beslutningsprocessen, så skal politikerne i Hillerød Byråd endeligt vedtage kommunens nye arkitekturpolitik i slutningen af april.

arrow Læs også: Barokhaven graves op: Skadelige orme skal udsultes

For 4. marts tog politikerne i Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget endnu et skridt i processen frem mod vedtagelsen, da de godkendte et revideret udkast til arkitekturpolitikken, som har været i høring i otte uger.

Udvalgsformand Dan Riise (V) melder om glæde blandt udvalgets medlemmer over, at arkitekturpolitikken nu nærmer sig vedtagelsen:

"Det er fantastisk, og vi er super glade for. Vi glæder os meget til at se, hvad den vil betyde for det arkitektoniske udtryk af nye byggerier i kommunen," siger han.

Ni høringssvar

I høringsperiode er der kommet ni høringssvar, og forvaltningen har også fået input til ændringer på et borgermøde, der blev afholdt i december. Hr var der især interesse for højden på nye byginger, kantzoner og detjering af facader. Mange borgere understregede også, hvor vigtige grønne kiler er, og dette er blevet inddraget i den reviderede arkitekturpolitik med dette afsnit, skriver forvaltningen:

"I Kommuneplanen er de store landskabskiler i Hillerød by beskrevet. Det drejer sig om Slotskilen, Kjeldsvangskilen og Præstevangskilen samt de store landskabsrum i Østbyen og Ullerød. Hillerød Kommune lægger vægt på, at landskabskilerne og de indre landskabsrum fastholdes og plejes fordi de er en central del af identiteten og oplevelsen af Hillerød by. Samtidig skal der sikres gode adgangsforhold til dem, så kommunens borgere nemt kan få glæde af de rekreative kvaliteter".

Der bliver desuden tilført et afsnit, som skal hæmme brugen af præfabrikerede murelementer, og et afsnit skal sikre, at der ved byggeri i højden tages højde for sigtelinjerne til Frederiksborg Slot.

Arkitekturråd

Dan Riise og udvalget glæder sig også til, at der kommer et arkitekturråd på banen. Rådet skal bestå af tre fagpersoner - to bygningsarkitekter og en landskabsarkitekt - og skal træde ind i stedet for den stadsarkitektfunktionen, som kommunen overvejede at oprette. Arkitekturrådet skal inddrages, når politikerne skal behandle projekter, der bryder afgørende med omgivelserne eller den udvikling, der planlægges for et givent område.

"Så får vi både arkitekterne på kommunen og 'undenbys' arkitekter på banen til at vurdere sagerne, så vi politikere får noget mere viden at læne os op af, også når vi kommer ud i stormvejr. Det vil være folk, der er uddannet til det her og har forstand på arkitektur, som vi får til at udtale sig," siger han.

Kommunen har afsat 200.000 kroner årligt til rådet.

Forvaltningen vil nu, efter Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalgets behandling af sagen, arbejde videre med politikken og fremlægge den for politikerne igen i april i først ABT-udvalget og dernæst økonomiudvalget og byrådet.

arrow SuperBrugsen: Bare rolig, der er varer nok
19. marts 2020 kl. 18:02 Opdateret: kl. 10:53