
En 49-årig mandlig håndværker mistede lørdag morgen livet i forbindelse med en tragisk arbejdsulykke på byggepladsen på Frederiksbro i Hillerød.
Det oplyser Nordsjællands Politi til Hillerød Posten.
Manden, der kom fra Ringsted-området, faldt kort før klokken 8 lørdag morgen ned fra 4. sals højde på byggepladsen.
Der var ingen, der så selve faldet, men manden blev fundet livløs på jorden. Han blev forsøgt genoplivet, men han liv stod altså desværre ikke til at redde.
Ulykker, der sker under arbejde, skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og derfor blev Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.
Det er M. Goldschmidt Holding, der er ved at opføre den helt nye bydel Frederiksbro med 1.350 lejemål.

Ulykken skete kort før klokken 8 lørdag morgen. Læserfoto
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her