17. juni 2021
Line gik seks kilometer til Brødeskov Gruppens tur til Paris. Foto: Frederikke Harild
gallery icon

Se billedserie

Line gik seks kilometer til Brødeskov Gruppens tur til Paris. Foto: Frederikke Harild
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anderledes spejderaktivitet: Spejdere gik til Paris og næsten tilbage...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anderledes spejderaktivitet: Spejdere gik til Paris og næsten tilbage...

Spejdere fra Brødeskovgruppen gik til Paris og næsten tilbage - i Danmark og hver for sig

Hillerød Posten - 10. maj 2020 kl. 06:01

De ugentlige spejdermøder er aflyst i denne coronatid. Derfor besluttede lederne i Brødeskov Gruppen at arrangere en lidt anderledes tur for spejdere og forældre i spejdergruppen, som holder til i Ny Hammersholt.

arrow Læs også: Byråd dybt splittet om fredning ved sø

Opgaven gik i al sin enkelhed ud på at se, om det var muligt at gå de 1.157 kilometer Fra Spejderhytten på Hulvejen i Ny Hammersholt til Champs-Élysées i Paris på en enkelt weekend - sammen, men hver for sig.

Mange kilometer

Alle spejdere og forældre gik til den med krum hals, og der blev gået mange kilometer rundt om i spejdernes familier. Mette og Rasmus Diget tog for eksempel børnene Johannes og Jens med en tur i skoven ved Nødebo sammen med mormor og morfar, hvor de gik syv kilometer i alt og undervejs underholdt sig med lidt geocaching.

Tropsspejderne Asbjørn og Thomas havde lokket en forælder med hver til en tur rundt om Esrum sø, og da det samtidig var "sov ude dag", kunne de passende tage en overnatning undervejs. Her bød turen på 36 km med fire personer, som i alt giver 144 kilometer.

2.197 kilometer

Samlet fik spejdere, forældre og andre interesserede i spejdergruppens arbejde gået 2.197 kilometer. Det svarer til, at de har gået til Paris og derefter vendt om og begynde at gå tilbage og er så nået tilbage omkring Maribo på Lolland.

Brødeskovgruppen har spejdere i alderen tre til 24 år, og alle var med til at gå.

En af de mindste spejdere var Line Harild Jørgensen, som er en del af Familiespejderne i Gruppen. Hun gik turen fra Ny Hammersholt til Hillerød og tilbage igen.

Mdt

Gåtur

  • Planlagte tur var Brødeskov - Paris: 1.157 km.

  • Antal deltagere: 166 personer
  • Antal km. gået i alt: 2.197

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?