24. oktober 2020
Sophienberg Gruppen har udviklet boligprojektet med de 70 nye rækkehuse på Milnersvej. Illustration: Årstidernes Arkitekter
gallery icon

Se billedserie

Sophienberg Gruppen har udviklet boligprojektet med de 70 nye rækkehuse på Milnersvej. Illustration: Årstidernes Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 70 nye rækkehuse på Milnersvej bliver lejeboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

70 nye rækkehuse på Milnersvej bliver lejeboliger

Rækkehusprojektet Herlufs Have skal stå klar i 2022

Hillerød Posten - 22. september 2020 kl. 05:05

I næste måned går byggeriet af 70 nye rækkehuse i gang på Milnersvej.

arrow Læs også: Boligprojekt på Milnersvej kan nu gå i gang

Og når de står klar i 2022, er det planen, at det skal være udlejningsboliger, oplyser Sophienberg Gruppen, som netop har solgt projektet til den svenske ejendomsfond Niam:

"Niam er for os den helt rigtige køber af projektet, og vi glæder os meget til at levere de 70 bæredygtige og velindrettede rækkehuse i juni 2022, hvor Niam overtager det færdige byggeri som udlejningsejendom," udtaler direktør Niels Krag fra Sophienberg Gruppen i en pressemeddelelse.

De 70 rækkehuse, som bliver svanemærkede, kommer til at ligge, hvor Lemvigh-Müller tidligere havde en større udsalgsforretning på Milnersvej.

Samtidig med salget til Niam har Sophienberg Gruppen indgået kontrakt med Q-Construction, der opfører rækkehusene i totalentreprise.

Tre forskellige boliger

Rækkehusbebyggelsen består af tre forskellige boligtyper af forskellige størrelse i to og tre plan - og alle med egen have. Der bliver bygget 42 rækkehuse med fire værelser i to plan på 110 m², 19 rækkehuse med fem værelser i to plan på 120 m² og ni rækkehuse med fem værelser i tre plan på 142 m². Sidstnævnte forventes indrettet med egen tagterrasse.

Samtlige tagflader udføres med grønt saddeltag - sedumtag - som en del af projektets skybrudssikring.

Klar i to etaper

De 70 boliger vil være klar til indflytning i to etaper i marts og juni 2022, oplyser Sophienberg Gruppen. Hvis man vil have fingrene i en af boligerne, er det Nybolig Trolle & Hartmann Projekt, der skal kontaktes, da de står for udlejningen.

Projektet har fået navnet Herlufs Have.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?