28. juli 2021
Vi hepper på jer! Mange helsingoranere havde trodset hedebølgen og bakkede landsholdet op i jagten på oprjesning ved EM. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Vi hepper på jer! Mange helsingoranere havde trodset hedebølgen og bakkede landsholdet op i jagten på oprjesning ved EM. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Zanka, Hjulmand og Møller er vilde med Helsingør: - Aldrig oplevet noget lignende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Zanka, Hjulmand og Møller er vilde med Helsingør: - Aldrig oplevet noget lignende

Der var fuld knald på opbakningen fra Helsingør til landsholdet i går, da spillerne kørte gennem byen på vej til Parken. Dagen derpå kalder både spillere, ledere og trænere støtte for helt unik

Helsingør - 18. juni 2021 kl. 16:10
Af Philip Horup

Det blev desværre ikke til dansk sejr ved gårsdagens kamp ved EM mod verdensranglistens nummer et fra Belgien.

arrow Læs også: På gensyn: Klatøjet landshold sendt afsted mod lufthavnen

Men det skyldtes bestemt ikke en lad indsats fra danskernes side, der pressede EM-favoritterne gennem hele kampen. På tilskuerpladserne var der også tale om en fantastisk indsats, og støtten strømmede ned mod spillerne hele kampen igennem.

Allerede tre timer før kampstart fik danskerne støtten at føle, for tusindvis af rød - og hvidklædte tilhængere var gået på gaden i Helsingør.

Aldrig oplevet noget lignende

Her har landsholdet base under EM, og da spillerbusserne kørte mod Parken i København, blev spillerne fulgt på vej af ellevilde fans hele vejen igennem byen.

Hvor end holdet kiggede hen, blev de hilst på og hyldet af glade fans, og ovenpå en rystende start på EM - i særdeleshed med Christian Eriksens hjertestop - gjorde modtagelsen stort indtryk på både spillere, trænere og ledere omkring holdet.

Fodbolddirektør i DBU og tidligere landsholdsspiller Peter Møller var overvældet af turen gennem Helsingør.

- Jamen altså, jeg har været med siden 90erne omkring landsholdet, og jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Altså turen gennem hele Helsingør, hvor der var et kæmpe hav af mennesker, der stod i rødt og hvidt... Det gør stort indtryk på mig, og det ved jeg også, det gør på spillerne, sagde fodbolddirektøren i et interview inden kampen.

Taknemmelig landstræner

Også landstræner Kasper Hjulmand var taknemmelig for støtten, og det føltes som om hele Helsingør var på gaden, sagde han efter kampen.

- Tusind, tusind tak for den opbakning, som vi har fået hele dagen. Vi kørte fra Helsingør, og jeg ved ikke, om alle fra Helsingør stod ude og hjalp os videre... Det betyder alverden for os, lød det fra Kasper Hjulmand.

Landsholdsspiller Mathias Zanka Jørgensen var også begejstret, og selv landsholdets nok største københavnerdreng havde rosende ord til byen mod nord.

- Sikke en afsendelse, Helsingør, skrev forsvarsspilleren på Twitter efterfulgt af et hjerte og et dannebrog.

På mandag skal Danmark spille mod Rusland i den sidste og afgørende kamp ved EM. Vil du være med til at sende landsholdet godt afsted endnu engang, er det bare med at finde klaphatten og det bedste flag frem - der er afgang fra spillerhotellet, Marienlyst, klokken 18.30.

arrow Landsholdet sendes afsted med flag og jubel igen: Se hvornår
23. juni 2021 kl. 14:12 Opdateret: kl. 14:07
arrow Flere fodboldfester kræver flere penge
23. juni 2021 kl. 05:45 Opdateret: kl. 15:23
arrow Danmark blev modtaget som helte efter sejr
23. juni 2021 kl. 05:17 Opdateret: kl. 15:46
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?