7. december 2019
Bileksplosionen skete på 24 timers parkeringspladsen på Jernbanevej 13. Foto: Andreas Norrie
Bileksplosionen skete på 24 timers parkeringspladsen på Jernbanevej 13. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsom bileksplosion: Vragdele slynget op til 30 meter væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsom bileksplosion: Vragdele slynget op til 30 meter væk
Opdateret 08. oktober 2019 kl. 19:08
Helsingør - 08. oktober 2019 kl. 13:25
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teknikere fra politiet er i gang med at undersøge årsagen til den voldsomme bileksplosion som skete tirsdag klokken 11.27.

arrow Læs også: Bil eksploderede - men intet sprængstof

Først lød der er kæmpehøjt brag, så væltede kvælende sort røg op fra en hvid varebil, som tirsdag formiddag holdt parkeret på 24 timers parkeringen på Jernbanevej 13.

Voldsomme flammer væltede op fra køretøjet, og et par andre biler, der holdt parkeret på pladsen, blev beskadiget.

Ifølge beboere i området kunne de høje brag fra eksplosionen høres i store dele af byen, og folk begyndte at undre sig over, hvad der var sket.

Nordsjællands Politi og Helsingør Redningsberedskab modtog flere anmeldelser klokken 11.27. Der blev sendt mandskab til stedet, for at få ilden under kontrol.

Imens blev bymidten indhyllet i den sorte, voldsomme røg, som bilbranden kastede af sig. Og længe efter ilden var slukket, kunne man lugte røgen.

Eksplosionen var så voldsom, at vragdele fra varebilen blev slynget op til 30 meter væk.

Efterforskningsleder og teknisk støtte ankom til uheldsstedet en times tid efter varebilen var brudt i brand. De skal nu forsøge at kortlægge omstændighederne.

- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke klarlægge rækkefølgen for eksplosionen og branden, oplyser politikommissær ved Nordsjællands Politi, Henrik Rasmussen.

- Umiddelbart har vi ingen fornemmelse af, hvordan ilden og eksplosionen er opstået, men det skal tekniske undersøgelser kaste lys over, siger Henrik Rasmussen.

Ifølge politi er der ingen tilskadekomne i forbindelse med branden og eksplosionen.

Opdatering: 8. oktober, klokken 19.00
Nordsjællands Politi har udsendt en meddelelse på Twitter, at man nu er færdig med undersøgelse af eksplosionen ved Helsingør stationen. Ifølge politiet tyder intet på, at der har været onde hensigter på spil. Alt tyder på et uheld.

grafik køb billede