15. maj 2021
Søren Bennike, tv, og Søren Kulvmann har de sidste ti år taget en dukkert i Øresund hver søndag - året rundt. Foto: Dorte Møller Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Søren Bennike, tv, og Søren Kulvmann har de sidste ti år taget en dukkert i Øresund hver søndag - året rundt. Foto: Dorte Møller Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinterbadere får stranden genåbnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinterbadere får stranden genåbnet
Helsingør - 08. marts 2021 kl. 04:39
Af Dorte Møller Rasmussen

Snekkersten: Søren og Søren - Bennike og Kulvmann - kommer ned på Snekkersten Havn søndag formiddag, småsludrende i badekåbe, skisokker og badetøfler.

De skal ned for at få den obligatoriske hurtige søndagsdukkert, sådan som de har gjort det de sidste ti år. Og sådan som tusindvis af nordsjællændere gør det, for vinterbadning er blevet et kæmpe hit, og ligesom for de to gange Søren er det mest for sjov, at folk hopper i det isnende kolde Øresund.

- Det værste er lige, når man skal i og op - ellers er det meget behageligt, lyder det fra de to herrer, mens de splitter-fornøjede tørrer sig i det lille læskur på molen på Snekkersten Havn .

Netop de mange vinterbadere er en af årsagerne til, at Nordkystens Livredningstjeneste i år har åbnet stranden med livreddere allerede her den første forårs-weekend.

Frem til udgangen af maj vil der hver søndag være livreddere på strandene mellem klokken 10 og 14 - i Helsingør Kommune bliver det på skift i Snekkersten, på Langebro i Ålsgårde og på Hornbæk strand.

Baggrunden for at åbne strandene så tidligt er, at mange har taget havet til sig som erstatning for svømmehallen under COVID.

- Vi forudser, at endnu flere vil starte på en tidlig udendørssæson, fordi hallerne fortsat er lukkede, mens foråret nu står for døren. Vi rykker derfor tidligt ud allerede nu. For at styrke sikkerheden. Og for at være til positiv inspiration, opmuntre og give gode råd om svømning og træning i lavere vandtemperatur, forklarer cheflivredder John Mogensen, Nordkystens Livredningstjeneste.

Han og hans folk står klar til en snak og til at give gode råd og tips til svømning i havet og de opfordrer folk til enten at snuppe en dukkert eller at finde våddragten frem og få gang i svømmetræningen under sikre forhold.

En af dem, der står klar er Camilla Feldmann, som er fast livredder på Snekkersten Havn. Hun ved, at der kommer mange vinterbadere, som bare lige skal have et dyp, men og så folk, der tager en længere svømmetur.

- Snekkersten er et af de steder, hvor flest hopper i vandet på denne tid af året, og så er det da dejligt, at kunne give gode råd og vejledning. Det er jo ikke kun folk, der er medlemmer af et badelaug eller en klub, der kan komme og her men alle, der kan lide at kaste sig i havet. Der er rigtig mange, som i denne tid har genfundet naturen på denne måde, fortæller Camilla.

På søndag er det Langebro, der får besøg af livredderen og søndagen efter er turen kommet til Hornbæk.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?