9. december 2019
En 75-årig kvinde fra Hornbæk blev natten til lørdag udsat for knivrøveri på en parkeringsplads i Kongensgade i Helsingør. Nu vil politiet gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget. Foto: Kim Rasmussen
En 75-årig kvinde fra Hornbæk blev natten til lørdag udsat for knivrøveri på en parkeringsplads i Kongensgade i Helsingør. Nu vil politiet gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vidner efterlyses: Røver stak af på cykel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vidner efterlyses: Røver stak af på cykel
Helsingør - 10. november 2019 kl. 09:51
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 75-årig kvinde blev natten til lørdag udsat for et knivrøveri på parkeringspladsen ved Kongensgade i Helsingør, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Kvinden var ved at låse sin bil op på plarkeringspladsen, da der dukkede en mand op med en kniv.

- Han siger, han skal have hendes pung. Hun siger, hun ikke har penge, og så siger han, at han vil have hendes telefon og taske i stedet, fortæller Flemming Hansen, vagtchef Nordsjællands Politi, som oplyser, at røveren kørte væk på cykel, og at kvinden, der er fra Hornbæk, ikke led yderligere overlast, men kørte sin vej i bil og slog umiddelbart efter alarm til politiet.

Røveren beskrives som mand 20-25 år, cirka 180 centimeter høj, spinkel af bygning. Han talte dansk med accent, og han var iført sort tøj og havde en sort kasket trukket ned i panden, ligesom han havde noget sort tøj for næse og mund,

Politiet ledte siden efter knivrøveren, men ifølge vagtchefen blev han ikke fundet.

- Vi vil gerne tale med vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med røveriet, siger Flemming Hansen.

Eventuelle vidner kan kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114.

grafik køb billede