5. juli 2020
930 betonpæle skal bankes i jorden inden opførelsen af sundhedshuset kan begynde. De første står der allerede, og arbejdet fortsætter de næste tre-fire uger. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

930 betonpæle skal bankes i jorden inden opførelsen af sundhedshuset kan begynde. De første står der allerede, og arbejdet fortsætter de næste tre-fire uger. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Milepæl: borgmester bankede betonpæl i til sundhedshuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Milepæl: borgmester bankede betonpæl i til sundhedshuset
Helsingør - 25. juni 2020 kl. 15:37
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Iført sikkerhedsudstyr satte borgmester Benedikte Kiær sig torsdag middag målrettet bag styrepinden i den kæmpemaskine, som banker betonpæle i jorden til det kommende sundhedshus. En milepæl for det kommende byggeri.

I maj 2022 skal der efter planen kunne holdes indvielse af Helsingørs kommende sundhedshus. Holder byggeplanen vil det 19.200 kvadratmeter store sundhedshus dermed kunne blive taget i brug.

- Vi har håndplukket det bedste team til opgaven, forsikrede afdelingschef Poul Jørgensen, Elindco, som er hovedentreprenør på sundhedshuset. Firmaet har netop afsluttet projektet med Skolen i Bymidten, så firmaet og Helsingør Kommune kender hinanden godt.

- Det her er den hidtil største opgave vi har haft, fastslog Poul Jørgensen, Elindco, til pælenedramningen.

Det har taget halvandet år at planlægge byggeriet af sundhedshuset, som skal ligge på den 50.000 kvadratmeter store grund bag ved Borgerservice. Sundhedshuset opføres i fire etager i forskudte plan, og når det står færdigt, vil det i fugleperspektiv have udformning som en firkløver.

Inden arbejdet med at nedramme de 930 betonpiller er der blevet flyttet 50.000 kubikmeter jord.

Pælenedramningen kommer til at vare endnu tre-fire uger inden opførelsen af sundhedshuset kan gå i gang. Først skal der leveres 3000 kubikmeter beton. Det svarer til 300 lastvognslæs.

Sundhedshuset, som kommer til at indeholde kommunale, regionale og private tilbud indenfor sundhedssektoren, skal blandt andet huse de funktioner, som i dag findes på Poppelgården indenfor genoptræning- og rehabilisering samt midlertidige døgnpladser. Der bliver åben rådgivning, sygeplejeklinik, akutklinik, røntgenklinik, blodprøvetagning og ambulatorier. Der kommer praktiserende læger og speciallæger, patientforeninger og andre frivillige sundhedsaktører.

Prisen for sundhedshuset bliver 420 millioner kroner.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?