22. februar 2018
På denne videosekvens kan man se gerningsmanden i færd med at anbringe sprængstoffet ved den lukkede dør ind til politigården. Foto: Polisen.se
gallery icon

Se billedserie

På denne videosekvens kan man se gerningsmanden i færd med at anbringe sprængstoffet ved den lukkede dør ind til politigården. Foto: Polisen.se
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video offentliggjort: Han stod bag eksplosionen på politigården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video offentliggjort: Han stod bag eksplosionen på politigården
Helsingør - 11. februar 2018 kl. 04:05
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet har frigivet video af manden, som sprængte indgangen til Helsingborgs politistation væk.

Det var udelukkende held, at hverken ansatte eller forbipasserende kom til skade, da en sprængladning eksploderede 18. oktober kort efter midnat ved hovedindgangen til Helsingborgs politigård på Berga, hvor flere hundrede personer har deres daglige arbejdsplads.

Eksplosionen var så kraftig, at hele indgangspartiet lå i ruiner, og mange ruder blev blæst ud.

Den usædvanlige episode gav rystelser i hele Sverige, og såvel justits- og statsminister var ude at fordømme angrebet på den svenske ordensmagt og retssystemet som sådan.

800 afhøringer

Jagten efter gerningsmanden gik naturligvis straks i gang samtidig med, at bevogtningen af særligt skånske politistationer blev øget.

Politiet i Skåne oplyser nu i en pressemeddelelse, at man indtil videre har afhørt 800 personer, og udarbejdet over 700 længere rapporter i sagen. Ligeledes bliver det oplyst, at der for tiden er 15 mand, som arbejder med efterforskningen.

Alligevel er gerningsmanden ikke blevet fundet.

Det er baggrunden for, at politiet i denne uge offentliggjorde en kort videosekvens, der viser gerningsmanden ankomme til stedet med en taske, og placere sprængladningen foran indgangsdøren til politistationen.

- Prognosen for at løse det her ser god ud, men jeg kan i øvrigt ikke komme med flere detaljer om efterforskningen. Vi håber dog, at videoen kan give os flere tips og informationer, siger gruppechef Annika Nilsson fra politiet i nordvestre Skåne.

Mangler motiv

Ifølge Helsingborgs Dagblads kilder hos det lokale politi, så er man i desværre langt fra at kunne pågribe gerningsmanden.

Til gengæld håber flere betjente , at man i det mindste kan nå frem til en sådan indsigt, at man ved, hvem som stod bag sprængningen, og hvad motivet bag angrebet er.

Hos politiet i Helsingborg fastholder kriminalkommissær Tommy Lindén overfor Helsingborg Dagblad, at sagen kan opklares - og også ende med tiltale og dom.

- Vi har brugt mange ressourcer i efterforskningen, og jeg er fortsat forsigtig optimist, siger kriminalkommissæren.

Han hæfter sig også ved, at offentliggørelsen af videoen kan give nye oplysninger.

- Nogle kan måske genkende måden, som manden bevæger sig på. Alle personer har en speciel måde at bevæge sig på, siger han.

Politiet oplyste i forbindelse med eksplosionen, at der er ikke forinden var indløbet nogen form for trusler eller advarsler mod et angreb på politistationen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk