20. maj 2018
I 2017 bar Helsingørs bibliotekers lånere samlet set 164 ton hjem. Det svarer til vægten af 27 afrikanske hanelefanter. Foto: Kim Rasmussen
I 2017 bar Helsingørs bibliotekers lånere samlet set 164 ton hjem. Det svarer til vægten af 27 afrikanske hanelefanter. Foto: Kim Rasmussen
Foto: RIECK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi elsker bibliotekerne, men lader bøgerne stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi elsker bibliotekerne, men lader bøgerne stå
Helsingør - 25. april 2018 kl. 04:13
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsingoranerne er vilde med at gå på biblioteket, men som hos mange andre danskere er det ikke bøgerne, der trækker.

Selvom færre og færre bøger bliver taget ned fra hylderne, bladret igennem og lånt med hjem, så strømmer det stadig med mennesker til kommunens fire biblioteker, der i 2017 kunne glæde sig over 1.070.337 besøgende. Det fremgår af årsberetningen fra Helsingør Kommunes Biblioteker.

arrow Læs også: Se billederne: Succesforfatter åbnede fortælleskov for børn

Siden 2013 er besøgstallet steget med 17 procent - alligevel bliver der i dag udlånt markant færre bøger, lydbøger, film, musik og spil end hidtil. Antallet af udlån er faldet med godt 20 procent siden 2013, og det er ifølge bibliotekschef i Helsingør Kommune, Søren Mørk Petersen, et udtryk for udviklingen i folks brug af medierne.

- Kampen om folks opmærksomhed er yderligere skærpet de seneste år, med udbredelsen af sociale medier og så videre, det ved vi fra undersøgelser af folks medievaner. Denne udvikling gør sig selvfølgelig også gældende i forhold til hvor meget folk læser. Samtidigt er der også en medieudvikling, hvor folk streamer mere og mere, hvilket også har indflydelse på hvor meget folk låner.

En generel udvikling
Ikke kun helsingoranerne går oftere på bibliotekerne uden at låne bøger. Siden årtusindskiftet er det samlede antal udlån på landets biblioteker knap halveret. Det viser Danmarks Statistiks senest offentliggjorte opgørelse fra 2015.

Ligeledes viser den, at det er en generel tendens, at flere oftere lægger vejen forbi biblioteket. Besøgstallene er nemlig steget fra 34 millioner i slutningen af nullerne til godt 38 millioner i 2015.

Det digitale bibliotek
Mens bibliotekerne kæmper med færre og færre udlån, benytter de mange besøgende sig i stedet af bibliotekernes andre tilbud for både store og små. I 2017 benyttede en stor gruppe brugere bibliotekets digitale tilbud, som kan tilgås hjemme fra sofaen. Over 16.670 lyttede til netlydbøger, og over 14.400 gange blev der hentet ebøger fra de digitale reoler.

- Vi skal i fremtiden gøre endnu mere ud af at reklamere for vores digitale tilbud. Vi laver blandt andet en kampagne, siger Søren Mørk Petersen.

Meget mere end bøger
Udover digitale tilbud faciliterede Helsingørs biblioteker 10 procent flere arrangementer sidste år end i 2016, og der blev blandt andet afholdt Iværksættercafé, Livets store spørgsmål i børnehøjde, 13 litteraturudstillinger og Nordisk Litteraturfestival, der alene tiltræk 1700 gæster. De mange arrangementer skal ifølge bibliotekschefen ses som nye måder at formidle viden og litteratur på.

- I takt med mediernes udvikling, må vi også udvikle vores metoder og tilbud, så vi i fremtiden kan blive ved med at leve op til kravet om at give borgerene lige adgang til litteratur og viden, siger Søren Mørk Petersen.

Han mener blandt andet, at bibliotekerne skal være med til at lære børn og unge, hvordan de selv kan søge deres information på internettet.

- Hvor folk tidligere lånte bøger på biblioteket, hvis de skulle vide noget om et bestemt emne, så ser vi i dag en mediebrug hvor folk ofte søger information og viden på internettet. Så derfor er det også en stor opgave for bibliotekerne at hjælpe til med at gøre folk bedre til at begå sig på internettet, fortæller Søren Mørk Petersen om bibliotekernes nye rolle.

Med de mange besøgende er bibliotekerne klart den største kulturinstitution i Helsingør. Sammenlignet med Kronborg Slot havde bibliotekerne sidste år 744.450 flere besøgende.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk