18. november 2019
Denne Ford T er årgang 1923.
gallery icon

Se billedserie

Denne Ford T er årgang 1923.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veteranbildag på Danmarks Tekniske Museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veteranbildag på Danmarks Tekniske Museum
Helsingør - 22. august 2019 kl. 06:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsingør er vært for et internationalt topmøde om handicap, der skal nytænke den måde, vi anskuer vores kroppe på.

Er du til fantastiske veteranbiler med en god historie? Så besøg Danmarks Tekniske Museum lørdag den 24. august, hvor to af museets veteranbiler bliver demonstreret, og der er mulighed for en tur i en Ford T fra 1914 eller en Buick fra 1924, mens en Morgan Supersport Beetleback fra 1935, viser hvad den kan.

Danmarks Tekniske Museum har en fin samling af især tidlige veteranbiler. Sammen med nogle af museets frivillige veteranbilsentusiaster bliver et par af de fineste køretøjer demonstreret; Kongehusets første bil Delauney-Belleville og luksusbilen Szawe, som baronesse Holck fik i 18 års gave i 1929.

Kongehusets første bil var en Delaunay-Belleville anno 1906 med 20 hestekræfter og bil nr. 232 indregistreret i Danmark. Bilen tilhørte Prins Valdemar og Prinsesse Marie. Den var det første automobil i det danske kongehus og fik derfor betegnelsen »K1«.

Luksusbilen Szawe er det andet køretøj. Den blev fremstillet af firmaet Szab & Wechslemann i Berlin, som eksisterede fra 1920-24 og kun nåede at bygge omkring 20 vogne af denne type. Bilen udstråler luksus på alle måder. Karosseriet er lavet af mahognitræ samt forsølvet messing og kobber. Motoren er en 4-cylindre rækkemotor med en slagvolumen på 3500 cm3 Den yder hele 38 hestekræfter ved 2200 omdrejninger i minuttet og topfarten var hele 100 kilometer i timen.

Museets frivillige viser også et par af deres egne køretøjer frem blandt andet en Ford T fra 1914, en Buick fra 1924 og en hurtig Morgan Supersport Beetleback fra 1935.

På lørdag er der klokken 11.00 demonstration og præsentation af museets veteranbil Delaunay-Belleville, og præsentation af en flot Ford T, og mulighed for en passagertur på museets område, hvor en trehjulet Morgan Supersport Beetleback også viser sine fortræffeligheder frem.

Klokken 13.00 er der demonstration og præsentation af museets veteranbil Szawe. Præsentation af en betagende Buick, og mulighed for en passagertur på museets område, hvor den trehjulede Morgan Supersport Beetleback igen vises frem.

Det er gratis at deltage i arrangementet, når der er betalt entré til museet. I tilfælde af dårligt vejr, må man nøjes med at se nærmere på hvordan bilen virker indendørs.

Museet har åbent fra kl. 10 til 17.

grafik køb billede