17. november 2019
Guido Paevatalu er inspektør og spiller selv Rigoletto i den moderne opsætning, der kan opleves på fredag og søndag. 

Foto: Henrik Schurmann
Guido Paevatalu er inspektør og spiller selv Rigoletto i den moderne opsætning, der kan opleves på fredag og søndag. Foto: Henrik Schurmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdis Rigoletto åbner ny sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdis Rigoletto åbner ny sæson
Helsingør - 22. oktober 2019 kl. 21:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsingør Kammeropera åbner sin tredje sæson med en operaklassiker

Helsingør Kammeropera tager på fredag hul på sin nu tredje sæson med Verdis operaklassiker 'Rigoletto'. Der er premiere i Helsingør Teaterhus kl. 20.

Instruktør Guido Paevatalu har valgt at hensætte handlingen af 'Rigoletto' til nutidens Italien og derved forvandle Verdis opera til et moderne drama. Hertugen af Mantova er således en velkendt italiensk politiker omgivet af et hof af følgere, mens Rigoletto er hans spindoktor og højre hånd. Heller ikke i disse omgivelser formår Rigoletto at beskytte sin elskede datter Gilda, som forelsker sig blindt i den pigeglade politiker og ender med at kaste sig i døden for at redde hans liv.

De medvirkende er Guido Paevatalu i titelrollen som Rigoletto, Niels Jørgen Riis som Hertugen af Mantova og Camilla Illeborg som datteren Gilda. I øvrigt medvirker Joel Kühle, Annette Bod, Torleif Steinstø og Teit Kanstrup. Sangerne akkompagneres af et kammerensemble bestående af violin, cello, klarinet og klaver under ledelse af kapelmester Leif Greibe.

Forestillingen spiller igen den 27. oktober kl. 16. Billetter kan købes via www.billetto.dk eller i Sweet Image Huset på Stjernegade 10 i Helsingør.

Opførelsen af 'Rigoletto' bliver startskudet til Helsingør Kammeroperas tredje sæson. En sæson der i øvrigt byder på Carl Nielsens Holbergkomedie 'Maskarade', Puccinis japanske tragedie 'Madama Butterfly', familieoperaen 'Hans og Grete' af Humperdinck, samt en række koncerter: en kammermusikkoncert med to højt profilerede internationale navne, pianisten Marianna Shirinyan og cellisten Torleif Thedéen, traditionen tro en festlig nytårskoncert, samt en intim og festlig operamiddag for Kammeroperaens medlemmer.

www.kammeropera.dk kan man læse mere om foreningen og om hvordan man bliver medlem.

grafik køb billede