23. marts 2019
Den unge berusede mand kørte alt for langsomt på Helsingør-motorvejen og blev derfor afsløret af en politipatrulje.
Den unge berusede mand kørte alt for langsomt på Helsingør-motorvejen og blev derfor afsløret af en politipatrulje.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Våd julefrokost endte bag rattet i en bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Våd julefrokost endte bag rattet i en bil
Helsingør - 16. februar 2019 kl. 05:04
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kørte for langsomt på motorvejen med en promille på 2,12.

Øl, snaps og hård spiritus er en dårlig cocktail, hvis man skal køre bil. Det må en nu 20-årig mand sande.

Den 29. december 2017 var han til julefrokost på Rungsted Havn. Den begyndte tidligt på dagen, og efter et stort alkoholindtag havde han fået nogle dårlige nyheder, forklarede han i Retten i Helsingør, hvor han stod tiltalt for spirituskørsel.

Sent om natten besluttede han sig for selv at køre op til en af sine venner i Helsingør. Så han satte sig bag rattet i bilen og kørte ad Helsingørmotorvejen. Men det foregik i så langsomt et tempo, at en politipatrulje fattede mistanke og standsede den 20-årige ved Nivå. Det skete ved 2-tiden om natten.

En alkometertest viste, at hans promille var 2,12, så han blev anholdt og fik taget en blodprøve for at fastslå den nøjagtige promille.

I Retten erkendte den 20-årige sig skyldig, og han blev af dommeren idømt en betinget fængselsstraf på 20 dage samt 40 timers samfundstjeneste. Han blev desuden idømt en bøde på 4.500 kroner og frakendt retten til at køre bil i tre år.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede