6. december 2019
Bilerne på billedet har intet med den aktuelle sag at gøre, men den viser en situation, hvor den forreste bil netop har holdt for fuld stop. For den næste bil kan det være fristende at accelerere, orientere sig og følge med ud på Esrumvej uden at stoppe ved stoplinjen - men den går ikke. Det er ved stoplinjen, der skal stoppes...Foto: Steffen Slot
Bilerne på billedet har intet med den aktuelle sag at gøre, men den viser en situation, hvor den forreste bil netop har holdt for fuld stop. For den næste bil kan det være fristende at accelerere, orientere sig og følge med ud på Esrumvej uden at stoppe ved stoplinjen - men den går ikke. Det er ved stoplinjen, der skal stoppes...Foto: Steffen Slot
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Utålmodig bilist tabte retssag om stoplinje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Utålmodig bilist tabte retssag om stoplinje
Helsingør - 25. november 2019 kl. 06:29
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Fuldt stop« ud til Esrumvej endte i retssag, der understreger principiel pointe.

arrow Læs også: Ung bilist kørte med skyhøj promille efter sidste skoledag

I det kryds, hvor Harreshøjvej møder Esrumvej nær Plejelt og Esrumgård vest for Helsingør, er der en »fuldt stop« linje for bilister, der komme fra Harreshøj og skal køre ud på Esrumvej.

Terrænet skråner fra alle sider ned mod krydset, så det er fristende at lade bilen glide ud på Esrumvej, hvis der er ringe eller ingen trafik. Imidlertid har det udløst klager, at bilisterne ikke respekterer stoplinjen, og en dag i marts over middag havde færdselspolitiet kontrol på stedet. To betjente stod skjult mellem nogle buske 100 meter fra krydset, da en 51-årig bilist kom kørende og fik en bøde, som han nægtede at acceptere.

I retten fortalte han, at han kørte bag en anden bilist, der ad Harreshøjvej kun havde kørt 50-60 kilometer ned mod Esrumvej. Da de kom ned til Esrumvej, holdt begge biler stille, og da den forreste bil kørte frem, fulgte den 51-årige bilist efter. Der var ingen biler at se til begge sider, og han ville overhale den langsomme bilist ude på Esrumvej, men inden da blev han stoppet af en betjent, der sprang ud af buskene.

Betjenten fortalte, at de fra skjulestedet 100 meter fra t-krydset kunne se, om hjulkapslerne bevægede sig. De stoppede kun de bilister, der kørte mere end en-to kilometer i timen. Med andre ord var der en bagatelgrænse. I retten tabte den 51-årige bilist sagen, fordi han havde fortalt, at han var fulgt efter den forankørende bil ud på Esrumvej. Selvom han havde holdt stille bag bilen og orienteret sig, gælder det ikke, da han selvstændigt skulle have holdt stille med sin bil foran stoplinjen, fremgår det af dombogen fra retten i Helsingør.

Den 51-årige bilist skal betale sagens omkostninger og en bøde på 2.000 kroner.

grafik køb billede