19. september 2018
Kant Arkitekter og BOGL Landskabsarkitektur, har udarbejdet projektet, som er kendetegnet ved at blive opført i klynger med byggeri i forskellig højde. Illustration: Kant Arkitekter
Kant Arkitekter og BOGL Landskabsarkitektur, har udarbejdet projektet, som er kendetegnet ved at blive opført i klynger med byggeri i forskellig højde. Illustration: Kant Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalg siger ja til plan for 400 boliger tæt på skov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalg siger ja til plan for 400 boliger tæt på skov
Helsingør - 16. august 2018 kl. 18:28
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Men der var - igen - uenighed om, at der skal stilles krav om almennyttige boliger.

Et stort set enigt By-, Plan- og Miljøudvalg valgte på et møde tirsdag aften at følge indstillingen fra forvaltningen om at sende et lokalplanforslag og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering for et stort boligprojekt placeret i det åbne land mellem Espergærde, Hornbækvej og Kelleris Hegn i offentlig høring, oplyser udvalgets formand Christian Holm Donatzky(R).

Indstillingen om at sende lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering i høring skal efterfølgende godkendes i Økonomiudvalget og i Byrådet.

Beslutning blev godkendt med enkelt tilføjelse om, at der ikke bare skulle være grønne tage på alle flade tage i byggeriet, men på tage med en hælding på op til 30 grader. Et forslag, som blev stillet af udvalgsformanden.

Et enkelt medlem undlod at stemme for eller imod forslaget til den nye lokalplan. Det drejede sig om Socialdemokratiets Claus Christoffersen, som selv bor i Espergærde, og ikke sad i Byrådet, da principbeslutningen om, at der kunne bygges ved Kelleris blev taget.

- Jeg er bekymret i forhold skovbyggelinjen, og bebyggelsens højde i forhold til den eksisterende bebyggelse i Espergærde. Men jeg håber det er forhold, som vil blive diskuteret i forbindelse med høringsperioden, som kommer, siger Claus Christoffersen.

I bebyggelsen, som i første etape omfatter 191 boliger, er den maksimale højde på boligerne 3,5 plan eller 13 meter.

Lokalplanforslaget fastlægger »kun« placering og udformning af en første etape af projektet bestående af 191 boliger i form af primært række og etageboliger i op til 3,5 plan. Første etape bliver placeret i arealets sydligste dele. Hele projektet omfatter i alt cirka 400 boliger, men en anden etape vil kræve en ny supplerende lokalplan.

Før udvalget godkendte indstillingen var der en ny debat om, hvorvidt man fra politisk hold skulle kræve en andel 25 procent almennyttige boliger i området, som lovgivningen giver mulighed for. Forslaget blev stillet af Enhedslistens Haldis Glerfoss, som fik opbakning fra Socialdemokratiets to medlemmer. Imod stemte Konservatives tre medlemmer, mens Holm Donatzky(R) undlod at stemme. Han mente ikke, at man ville kunne skaffe de nødvendige midler til økonomiske garantier ved årets budgetforhandlinger. Holm Donatzky stillede dog et forslag om 25 procent almennyttige boliger på den del af Kelleris-arealet, som kommunen er ejer af. Dette forslag fik støtte fra S, mens EL's Haldis Glerfoss undlod at stemme, oplyser Christian Holm Donatzky.

Det er nemlig sådan, at Helsingør Kommune er ejer af en del af arealet, som er omfattet af projektet.

Bag det store byudviklingsprojekt står Projektselskabet Kelleris ApS. Projektselskabet har Jesper Favre-Bulle Malling Petersen som direktør, og han kontrollerer ifølge CVR-registeret selskabet sammen med Thomas Favre-Bulle Malling.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk