19. juni 2019
Maria Hirse er tiltalt for hæleri, forsøg på tyveri og ulovlig våbenbesiddelse. Hun og to medtiltalte nægter alt. Foto: Scanpix
Maria Hirse er tiltalt for hæleri, forsøg på tyveri og ulovlig våbenbesiddelse. Hun og to medtiltalte nægter alt. Foto: Scanpix
Foto: Nils Meilvang/scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tv-kendis nægter alt: Tiltalt for tyveri, hæleri og ulovlig våbenbesiddelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tv-kendis nægter alt: Tiltalt for tyveri, hæleri og ulovlig våbenbesiddelse
Helsingør - 07. februar 2019 kl. 00:37
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvsikkert, nonchalant og vant til rampelyset ankom den 47-årige forfatter, foredragsholder, terapeut og tidligere Lykkehjuls-vært Maria Hirse onsdag til Retten i Helsingør - 10 minutter forsinket.

arrow Læs også: Kendt tv-vært dømt

Domsmandsretten var blevet sat klokken 9.15 præcis. Forsvarere og to medtiltalte sad klar og anklageren var parate og sad ventende, da sagen måtte udskydes, fordi den 47-årige Maria Hirse - nu med navnet Mariia Madeleine Sea Svensson, endnu ikke var dukket op.

Kom for sent

Omsider skred hun stilsikkert tværs gennem rettens største sal og hen til sin foretrukne forsvarer, Henrik Stagetorn, som hun hyrede, da sagen ellers var berammet til september sidste år. På grund af full-bookede mødekalendere blev det derfor først i går, at sagen som går tilbage til juli 2017, kunne gå i gang. Der er afsat to dage, og først den 26. februar falder der dom.

Iført en elegant stram sort kjole med glimtende besætning nederst på ærmerne, sorte stiletstøvletter, perfekt makeup, langt udslået sort hår og med det velkende brede imødekommende smil på læben, gjorde Maria Hirse sig klar til retsmødet, hvor hun er tiltalt for fem forhold: Hæleri, ulovlig våbenbesiddelse i form af et knojern og forsøg på tyveri på en gård i Plejelt. Både hun og de to andre tiltalte nægter sig skyldige.

Kold luft

Dagen før retsmødet blev der nedlagt navneforbud mod Hirses medtiltalte daværende kæreste. Han var i sommeren 2017 prøvemedlem af en rockerklub. Men mellem de to var der under retsmødet kold luft, og de sad på skift og rystede på hovedet af den andens forklaringer.

Hirse benægtede, at de nogensinde havde været kærester. Hun havde mødt ham på Facebook - som en slags dating, og han havde brug for et sted at opbevare nogle ting og opholde og, når han ikke passede vagterne i klubhuset. Men da hun blev klar over hans rocker-tilhørsforhold kølnedes hendes interesse for ham, forklarede hun.

Årsagen til retssagen er en anmeldelse for hæleri - i virkeligheden en ganske banal sag om hæleri og forsøg på tyveri, hvis ikke lige det var for den en gang så kendte Maria Hirse, som var daglig gæst i mange familiers stuer, når hun vendte bogstaver for sin medvært i Lykkehjulet, Bent Burg. For hvordan kunne hun, som en gang var gift med mangemillionæren Peter Aschenfeldt, ende som tiltalt i en straffesag, vil mange nok spørge. Og det svar blev ikke givet i Retten i Helsingør i går.

Rundt om hjørnet

En sommerdag midt i juli 2017 - får politiet en anmeldelse fra en mand, som dengang havde et sommerhus i Vejby. Han havde haft indbrud, hvor der blandt andet blev stjålet et fyldt vinkøleskab, cirka 50 flasker vin, kostbart fiskeudstyr, kandelabre, m.v. - alt til en værdi af godt 68.000 kroner. Da han skulle indberette vinens værdi til forsikringsselskabet tjekkede han Den Blå Avis og opdagede, at hans stjålne vin var sat til salg fra en adresse lige rundt om hjørnet. Det var Maria Hirses telefonnummer, der stod som kontakt. Hun havde lejet sommerhuset på Kystvej i Vejby hen over sommeren, og manden kontaktede politiet.

Så lørdag den 15. juli 2017 foretog Nordsjællands Politi en ransagning på adressen og fandt nogle af de stjålne effekter samt et par PH-lamper, som stammede fra et andet indbrud og nogle køkken-maskiner, som stammede fra et tredje indbrud i området.

Gå under jorden

I Maria Hirses bil fandt politiet en taske fyldt med indbrudsværktøj, såkaldte dot-handsker, som anvendes ved indbrud, og et par koben. Selv forklarede hun, at hun ikke anede, hvad der var i bagagerummet, og at hendes 46-årige ekskæreste havde benyttet bilen.

De to blev anholdt den 15. juli 2017, og i retten forklarede Hirse, at hun var bange for, men nægtede at uddybe hvorfor.

Hendes 46-årige ekskæreste var meget fåmælt i sin forklaring. »Det husker jeg ikke«, var hans standardbemærkning, mens han nægtede alt, og beskyldte Hirse for at lyve, mens hun hovedrystende hørte på.

Brød sammen

Den 31. juli 2017 sent om aftenen var Maria Hirse ude og køre en tur med sin 24-årige veninde. De to har været meget tætte, har haft heste opstaldet sammen i Fredensborg, og nu skulle den 24-årige måske købe sin hest tilbage og var ude efter et nyt opstaldnings-sted. Et Facebook-opslag førte dem til Plejelt, men på grund af det sene tidspunkt ville de ikke ringe i forvejen eller banke på, forklarede de samstemmende. Så de gik bare ind og trak døren til side til stalden, hvorefter de hørte en voldsom larm, som om nogen var i slåskamp.

- Vi blev forskrækkede og bange og løb op til bilen, forklarede begge kvinder.

Men gårdejeren, som er tidligere politimand, og hans datter havde opdaget de ubudne gæster og foretog en civil anholdelse af dem, Måske lidt hårdhændet, for Maria Hirse anmeldte senere politimanden for vold. En sag politiet har afvist.

I afhøringen om Plejelt-besøget brød Maria Hirse, som ellers havde været kæk under hele retsmødet, ud i gråd.

- Man kan ikke forestille sig, hvor stort et pres, jeg har været udsat for, forklarede hun, mens hun fortalte retten, at hun ikke er fysisk stærk.

- Jeg har kol, har haft hjertesvigt, hjerneblødning og kunne ikke selv bære en sadel, mens jeg dyrkede hestesport, men måtte have en sadelvogn, forklarede hun.

Retssagen fortsætter den 26. februar, hvor der falder dom.

arrow Anklager: Maria Hirse skal straffes med ubetinget fængsel
26. februar 2019 kl. 11:11 Opdateret: kl. 11:11
arrow Gårdejer greb tv-kendis i indbrudsforsøg
02. august 2017 kl. 10:40 Opdateret: kl. 10:40

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede