18. september 2021
Indehaver af Hoagies Farooq Taj glæder sig over, at der er gang i forretningen her på Stengade, men han ærgrer sig over den noget mislykkede udvidelse på Axeltorv.
gallery icon

Se billedserie

Indehaver af Hoagies Farooq Taj glæder sig over, at der er gang i forretningen her på Stengade, men han ærgrer sig over den noget mislykkede udvidelse på Axeltorv.
Foto: Philip Horup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre nye restauranter på torvet, men en har allerede fortrudt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre nye restauranter på torvet, men en har allerede fortrudt

Det vælter ind med nye spisesteder på Axeltorv i Helsingør. De nye bekendtskaber består af en indisk restaurant, en bistro i gourmetklassen og en amerikansk restaurant, men den sidstnævnte er allerede lukket ned igen

Helsingør - 28. juli 2021 kl. 04:16
Af Philip Horup

1, 2, 3 nye restauranter har inden for kort tid meldt sin ankomst til Axeltorv centralt i Helsingør.

Det drejer sig om henholdsvis en indisk restaurant, om et nyt gourmet-sted med menuer med op til 12 serveringer, og så har ejerne bag en amerikansk restaurant i Stengade valgt at udvide konceptet med endnu et sted.

Så de lækkersultne kan se frem til at opleve nye smage, dufte og krydderier, og mest krydret bliver det nok i den indiske afdeling.

Hvornår åbner ny inder?

Store gule og orange klistermærker fylder i vinduespartiet i Sudergade 18, hvor de annoncerer den snarlige åbning af OM Indisk Restaurant & Cafe. Der arbejdes netop nu på at gøre restauranten klar til åbning, men der kommer til at gå lidt endnu, før der kan blive tændt op under de stærke indiske gryderetter.

Først skal lokalerne omformes, efter der tidligere har ligget en italiensk restaurant på adressen, og der står da også stadig Peroni i køleskabet, som velsagtens skal skiftes ud med kolde Kingfishers. Et levn fra den tidligere restaurant er også at finde på facaden, hvor to af bogstaverne har fået lov at hænge oppe. Langt de fleste bogstaver er ellers taget ned, men et O og et M har fået lov til at blive hængende, og det er da også utroligt praktisk, når den kommende restaurants navn består af netop de to bogstaver. Præcis hvornår OM Indisk Restaurant & Cafe åbner op, må vi vente at se, selvom en håndskrevet seddel i vinduet, lover, at de curry-hungrende helsingoranere ikke skal vente længe.

- »Åpner sennre, indisk mad«, lyder beskeden som bliver efterfulgt af en smiley, der slikker sig om munden og et stort hjerte.

Tocifret antal retter

God grund til at slikke sig om munden er der i den grad også, når snakken falder på torvets anden kommende restaurant - MOS - der efter planen åbner op til september og gør det i lokalerne, som tidligere husede thailandske Krua Siam. MOS står for Mad og Sjæl, og bag MOS står parret Maria Gleerup og Anders Dolleris, som med store kulinariske ambitioner vil placere sig blandt Helsingørs allerbedste restauranter.

- Vi er en nordisk restaurant med fokus på råvarer fra lokale gårde og fisk fra havnen. Til frokost som bistro og til aften med en tasting-menu, hvor kokken virkelig får plads til at eksperimentere, som består af godt ti serveringer. Menuen kan i teorien skifte dagligt, men ellers skifter den hver måned eller hver anden, så den hele tiden bliver tilpasset efter årstidens bedste råvarer, forklarer restaurantchef Maria Gleerup.

Restauranten kommer til at være åben fra onsdag til lørdag, og det bliver med Anders Dolleris som køkkenchef.

Parret overtager nogle relativt store lokaler, og der bliver plads til omkring 50-80 spisende gæster ad gangen, vurderer de, hvorfor de håber Helsingør vil tage rigtig godt imod dem, og at byen er klar på at få en decideret gourmetrestaurant.

- Vi kommer til at være unikke, vi vil meget gerne være et friskt pust på torvet, og så har vi bare høj kvalitet. Vi skal ud og ansætte to kokke og to kokkeelever, og jo mere Helsingør og omegn støtter, jo flere skal vi have ind på sigt, fortæller Maria Gleerup.

Det unge par har indtil nu drevet cafe sammen i Storkøbenhavn, men fremover vil de lægge al deres energi i den nye - og må det siges ganske spændende - restaurant i Helsingør.

Svært at skaffe personale

Den sidste restaurant i rækken, som havde udset sig Axeltorv som et oplagt sted at åbne ny restaurant, er en velkendt størrelse.

I april åbnede Hoagies i Stengade, der har et ganske omfattende menukort, men som særligt slår sig op på de såkaldte hoagies - lune sandwich med oprindelse i den amerikanske storby Philadelphia - og nu var det tid til at udvide med restaurant nummer to, vurderede ejer Farooq Taj.

Og Hoagies nåede da også at åbne op på Axeltorv, men efter få dage har ejer Farooq Taj set sig nødsaget til at slukke grillen. Det har simpelthen været for svært at finde egnet arbejdskraft, lyder det fra ejeren.

- Vi har brugt mange penge på det, og vi havde gjort klar til det hele. Vi prøvede at have åbent et par dage, men jeg har besluttet, at vi må lukke midlertidigt, for vi skal gøre det ordentligt, og det kræver, at vi har tilstrækkeligt med personale, og at de også kan finde ud af det, siger Farooq Taj, som erkender, at han har ageret en smule overmodigt ved at åbne restaurant nummer to få måneder efter åbningen af den første.

- Det er en fejl fra min side. Jeg har misvurderet det. Vi har meget travlt i vores afdeling i Stengade, så her kan jeg heller ikke undvære meget personale, siger han om personalemanglen, der altså spænder ben for udvidelsen af forretningen.

Synes du, at kommunen er der for dig?