12. december 2018
Sådan forestillede caféejerne, at vognen skulle stilles op i haven på Nordre Strandvej i Hornbæks indre by.
Sådan forestillede caféejerne, at vognen skulle stilles op i haven på Nordre Strandvej i Hornbæks indre by.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Toget er kørt for jernbanevogn i Albis Kaffebars caféhave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Toget er kørt for jernbanevogn i Albis Kaffebars caféhave
Helsingør - 14. oktober 2018 kl. 06:47
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om sagen blev taget op i Byrådet, så bliver det nu et endeligt nej til særlig tilbygning til Albis Kaffebar i Hornbæk.

Det står nu klart, at ejerne af den populære café Albis Kaffebar på Nordre Strandvej alligevel ikke får en dispensation til at opstille en gammel ombygget togvogn i den hyggelige have. Togvognen skulle give ekstra plads til caféens gæster. For på det seneste møde i By- Plan- og Miljøudvalget afviste medlemmerne nemlig i enighed at give en dispensation til opstillingen af togvognen, fortæller udvalgets formand Christian Holm Donatzky(R).

Afvisningen af dispensationen skete blandt andet på baggrund af resultatet af en nabohøring, hvor der var kommet en større mængde indsigelser som blandt andet gik på, at dispensationen var i strid med lokalplanen, ville ændre områdets karakter samt ikke mindst ville skabe en uheldig præcedens.

Endte i byrådet
Oprindelig afviste embedsmændene i Center for By-, Land- og Vand da også ansøgningen fra caféen med henvisning til, at en sådan tilbygning til caféen på punkter som parkering, udformning og bebyggelsesprocent var i strid med lokalplanen for Hornbæks bymidte.

Sagen endte imidlertid dette forår på By- Plan- og Miljøudvalgets bord, da udvalgsmedlem Jens Bertram(K) tog sagen op. Udvalgets flertal inklusiv formanden Christian Holm Donatzky afviste at give sagen en ny chance, hvilket fik Jens Bertram og partifællen Janus Kyhl til at begære sagen i Byrådet, hvor et flertal endte med, at sige principielt ja til, at der kunne gives en treårig dispensation fra lokalplanen. Men at et sådant forslag til dispensation først skulle sendes i nabohøring og derefter videre til behandling i By-, Plan- og Miljøudvalget.

norrie

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk